Durin's Alfa males - Out and About

søndag den 21. februar 2010

JUHUU!!

Så er der løbetid i huset!! Med lidt fiks hovedregning så bliver det til hvalpe i maj, som så er klar til at rejse hjemmefra i juli. Så ved man jo, hvad den tid skal gå med. Glæder mig, glæder mig, glæder mig! Soya børn, som kommer med foråret. Kan noget være dejligere at se frem til?

 Inden vi kommer så langt, så skal vi jo lige på herrebesøg i Tvis, så det klarer vi i næste uge. Tænker næsten Zeddi bliver glad, når vi triller op ad i indkørslen. Den unge uskyldige dreng ved jo ikke helt, hvad der venter ham. Jeg glæder mig i hvert fald helt enormt til at se, hvad der kommer ud af forbindelsen. En hel flok af dem her:



De 3 første billeder er venligst udlånt af Kennel Birkebo.











Flatcoat-Arwen Jackie - Fotograf: Ann-Olaug Toftsund


lørdag den 20. februar 2010

Hvor skabet slet ikke skal stå!

Ja, så var Loa og jeg til årets første C-prøve. I sne stod urt og busk og en enkelt kaster i skjul. Vand var der ingenting af (det var jo stift det som var under sneen), så der blev lavet en tilbagesending på en kanin i stedet. Det havde vi jo ingen problemer med. Fri ved fod kunne være pænere, men vi scorede et OK på den konto. Kasteren på den første markering var skjult og Loa synes så bestemt tilskuerne var sjovere at kigge på i det tidsrum fuglen blev kastet, så da jeg sendte hende fes hun som lyn og torden i deres retning. Nu havde der jo lydt et skud og hun var blevet sendt og i reglen betyder det at der er faldet en fugl. Har man misset den på man jo bruge næsen og finde den. Så det gjorde hun så. Altså brugte næsen. Hun fandt en masse spændende fodspor, gammel fært, nyere fært, fært efter vildt som havde ligget i en bunke, fært efter en kanin som havde trukket et spor da den blev slæbt hjem af en lille lab, fært af en stor pose fyldt med kaniner (gennemsigtig og dermed flot og farverig), fært af vildt som havde blødt lidt i sneen og så videre og så videre. Hun var langt omkring og MEGET optaget af næsearbejdet og MEGET lidt påvirket af hende fjolset der stod og blæste i en fløjte og galpede noget om at det var tid at komme hjem... Nå men hjem kom hun og fuglen blev kastet igen og så hentede hun den fint og god fart og stil. Sådan. Videre til tilbagesendingen som hun også klarede til UG. Havde lidt travlt med færten i sneen der hvor hun sad, da jeg gik fra hende, men var til gengæld fløjtende ligeglad med hund, fører og tilskuere som gik forbi bag hende. Hentede kaninen i flot fart og afleverede pænt til hånd. Sådan. Markering nr to så hun har markerede fint. Bøvlede lidt med opsamlingen af duen men afleverede også den fint i min hånd. Sådan.

 Så med rank ryg gik vi bag skytten ned til det frie søg. Bliver instruerede af dommeren. og Loa sendes afsted. Søger en fin fært op og står så og kigger på mig "Her er den første". Jag var målløs. "Apport" hjalp ikke en meter og så gik hun videre. Så måtte jeg lige op og markerer at det var uhørt og uacceptabelt, og så stillede hun sig hen til anden igen og kiggede på mig "Her ligger den stadigt". Målløs var ligsom passé nu. "Tag så den pokkers and!" Hjalp heller ikke. Tilgengæld lagde hun sig og rullede sig oven på den. Så fløj jeg ud i søget og fik igen fortalt hende at det var ikke acceptabelt. Vi kiggede på hinanden, kiggede på anden som jeg nu havde samlet op, og kiggede på hinanden igen. Jeg forsøgte at få hende til at tage anden og hun vendte straks hovedet væk og sagde "Ikke på vilkår". Vist var den våd og vist var den klam og vist lugtede den grimt, men ingenting rykker ved det faktum at hun ikke måtte gå fra vildt eller værgre sig ved at tage et stykke vildt. OK, klam and lagt til side (flot båret af mig - point for god vildtbehandling tror jeg!!) og tøsen sendt ud i anden retning til and af bedre kvalitet. "Næ fy - næ føj" meget muligt det var en perleand, men ikke tale om at den skulle i Loas mund. Så stoppede festen for mig og Loa. Jeg valgte at trække hende, og gå hjem og træne noget mere med and inden vi kommer igen. Hun skulle ikke have held af at gå fra vildt flere gange så jeg trak hende i stedet og konstaterede at vi ikke var klar til prøve endnu. Vi fik en masse OK'er på kritiksedlen og et nul i præmierings graden. Helt som det skulle være. Andet havde været en hån mod en 3. præmie. Tilfreds - Nej, for det kan vi gøre bedre. Men glad for det som gik godt og jeg glæder mig om muligt endnu mere til sneen er borte, så vi kan træne rigtigt igen.

Tillykke til Hans-Jørgen Bilstrup og Jiggers Tarka Lovely Alma, som fortsatte de fine takter fra sidste  sæson og blev 2. vinder.

fredag den 19. februar 2010

Hvor skabet skal stå.



Så lykkedes det endeligt, endeligt, endeligt for nordmanden Tora Berger at gå til tops ved et internationalt mesterskab. Alle havde travlt med at hun var den første kvinde i Norge som tog OL guld i skiskydning, at det var guld nr 100 til Norge, at det var x antal år siden det første guld blev uddelt i disciplinen og så videre... Jeg synes det dejligste af alt var at se hendes glædestårer få frit løb, da sejren var i hus. Hun var ikke alene om at fælde en tårer, for rundt om hende stod hele holdet og tog del i den store glæde. Fantastisk at se! Ingen glæde er større end den man kan dele med andre, og Tora Berger delte al sin lykke med hele verden med et stort smil på læben, og en tårer eller to i øjet. Sad selv med en stor klump i halsen, og kan slet ikke forestille mig hvor mange træningstimer der er lagt i løjpen for at dette kunne klappe på dagen. Hun er i dag 28 år og skrev allerede i ungdomsskolen (folkeskolen i Norge), at hendes store mål i livet var OL i Vancouver 2010... Snak om langsigtet planlægning!! Mener personligt jeg kan huske, at jeg på den tid fokuserede en del på at undgå at blive nummer sjok i små pige B-rækken i håndbold. Sådan er vi jo så forskellige ;0)). Respekt for Tora og tårerne. Elsker når det går en slider godt. Herrene fra Norge gav den også gas i sporet og på standplads, hvor det blev norsk guld og delt sølvplads, til d'herre Hegle Svendsen og Bjørndalen. Fy for et opløb det blev til sidst!! Spænding for alle pengene. ELSKER skiskydning. Elsker såmænd også de kære norske reportere som faldt på halen over alle de superlativer der skulle krænges ud i dagens anledning. De hittede på flere dumme spørgsmål end vanligt, men det er dem tilgivet. Det var jo en helt suveræn dag for norsk skiskydning! Kunne aldrig selv ramme en eneste skive om så jeg trænede herfra og til evigheden, og slet ikke med den puls som de står med på standplads og skyder. Hatten af og et buk til dem alle i dyb respekt!

onsdag den 17. februar 2010

Når succes lader vente på sig.

Sidder her 3 dage inde i de Olympiske Lege og bliver til stadighed forundret over sportsjournalisters tåbelige spørgsmål og reaktioner. Superfavoritten bommer helt vildt, og sjovt nok er det første han tænker på ikke lige at krænge sjælen ud for åben skærm i flere omgang på en million sprog... Straks bliver reporterne på stedet (du ved dem med mikrofoner der er bedre pelsede end de fleste polardyr) småbørnsfornærmerde og synes det er NOGET så mærkeligt at opfører sig sådan. Hvad pokker havde de tænkt sig?? Unge mennesker der har kæmpet frem mod et øjeblik i årevis, som ser det smutte ud af hænderne og derefter skal stille i offentlig gabestok og komme med forklaringer på spørgsmålet "Hvorfor vandt du så ikke i dag?". Klassikeren over alle klassikere. "Hvad gik der galt?". Sgu da irrelevant for den beskuende publik. Det vigtigste er da at helten er ved godt mod og klar til nye udfordringer til næste løb. Bliver ALDRIG klog på hvordan man vælger sine sportskommentatorer... Måske vælger man dem med de dummeste spørgsmål, krydret med endnu dummere følgespørgsmål... Ved godt at nogen siger at der ikke findes dumme spørgsmål, men i sportens verden beviser de gode reporterer gang på gang det modsatte. Hatten af for min store helt igen i dag, eller i går rettere sagt. Ja den gode Bjørndalen havde bommet sig langt ned i rækkerne på sprinten og startede derfor jagtstarten fra en lidet attråværdig position som nr 17. Mere end halvandet minut efter den førende franskmand. Men giver manden fortabt af den grund??? Næ nej, han kører på som gjaldt det livet selv, og ender som nr 5. Ingen medaljer denne gang heller, men sikken en pragtpræstation. Manden har vundet ALT hvad der er værd at lægge navn til, og alligevel giver han den en skalle fra en noget umulig position... Hvor var der mange der kunne lærer af dette!! Han viser så sit store format og sin erfaring med pressehåndtering, ved at stille sig op for åben skærm og erklærer at han gjorde sit bedste, og at der var ting som han fik til at fungerer bedre i forhold til den første konkurrence. Gratulerede også lige vinderen og roste den flotte sejr til svenskerne. Dybdeborende journalister gå hjem og vuk. Totalt udspillede af ligefrem ærlighed. Nu er det så lige at jeg må huske alle disse gode takter, når jeg selv bliver passeret. Chancerne er store for at det sker, og når det sker, så må jeg holde fast og huske titaner som Bjørndalen. Respekt!!

 Sneen ønskes hen hvor pebberet gror, for gud ved hvilken gang i denne vinter. Endnu en C-prøve er aflyst på grund de store mængder sne som ikke har haft en chance for at forsvinde. Jeg håber til det sidste at lørdagens C-prøve på Lykkesholm kan gennemføres. Ikke de bedste forudsætninger for opstarten til B-prøve sæsonnen, så jeg sætter min lid til Loa's medfødte evner. Noget træningsprodukt kan man ikke kalde hende på nuværende tidspunkt. Det ville være at tage store ord i sin mund.

På solsiden ser det nu ud til at Soya's løbetid er lige om hjørnet. Ikke noget blod endnu, men hun begynder at hæve bag til, og den hævelse sætter sig traditionen tro også på høresystemet. Har aldrig forstået forbindelsen mellem ører og ægløsning, men historien viser tydeligt at det er tilfældet med Soya. Nå, men hvis alt går vel er hun parret inden måneden er omme, og så er der små i vente først i maj. Så kære Lars og Zeddi, den lange tålmodighed lønner sig, skal I se. Vi kommer snart til Holstebro!

søndag den 14. februar 2010

OL - Såklart!

ELSKER VINTER OL!! Det har jeg faktisk altid gjort. Ved godt at de fleste i Danmark synes det er sjovest med Sommer OL, hvor Danmark som oftest har en eller to chancer flere for at tage medalje, men jeg sværger altså til Vinter OL. Nej, ikke kunstskøjteløb, hurtigløb på skøjter, bobslædekørsel eller pirouetter på ski... Men de nordiske dicipliner så som langren og skiskydning. I særdeleshed det sidste. Da jeg var lille havde denne idrætsgrn INGEN appeal overhovedet. Det var russere og tyskere (oftes med en militær karrierer bag sig) som stod for showet, men nu har flere nationer blandet sig i striden, og i særdeleshed vore gæve brødre i nord med alle tiders mest vindende skiløber, på tværs af discipliner og grene. Ole Einar Bjørndalen kan vel næppe kaldes mindre end et fænomen på ski. En tid flirtede han med tanken om at blive langrensløber på deltid, men det er vist lagt på hylden nu, hvor det ædle metal af Olympisk karat står på spil. Manden er en konstant kilde til inspiration. Han har vundet alt, og alligevel er han ikke mæt. Er det det som kendetegner de folk som bare er en tand bedre end alle andre? At de lever og ånder for det næste mål der skal nås? Nok kan man fejre med champagne, men dagen efter er man i sporet igen, og så skal nye slag slås. En anden ting jeg altid har beundret ved de største af sportsmænd (M/K) er at de ikke behøver fortælle vidt og bredt om deres meriter, for de taler for sig selv. I Sverige hørte jeg betegnelsen "vinner skalle" om de folk der bare altid forstår at ramme formen når det gælder som mest. Det må man sige gælder fænomenet fra Norge. Ved sidste OL i Torino, hvor han ikke ramte formen, vandt han "kun" en sølv og en bronze...! Meget godt gået på et par off dage... Når jeg rammer en off day eller flere i træk, er det i hvert fald ikke olympiske medaljer jeg hiver hjem. Vor tids Titaner (i græsk mytologi større end guderne selv).

 Nå men inden aftenens højdepunkt, Skiskydning 10 km (m), så har jeg jo brugt omkring 4 timer af min søndag i det bedste selskab. Loa og mig var til træning sammen med alle de kendte ansigter og poter, og vi fik konstateret ganske så tydeligt hvor skoen trykker. Loa ved ikke rigtigt hvad man skal bruge en kaster til, så hun er ikke nem at hjælpe når hun ikke finder dummien i første hug. Det der med hjemkald er ganske umuligt, hvis tøsebarnet først har givet sig i kast med at løse opgaven. Har hun en dummy i munden ved hun godt hvor hjem er, men ellers er hun ikke til at få kontakt med. Noget upraktisk, så det må der gøres noget ved. Hjemkaldet skal virke bedre, med eller uden dummy!  Så skal vi vist have trænet noget terrænskift. Det var ikke helt nemt at rive sig løs af skovkanter i lige linje, og det var da slet ikke nemt at ignorere to kendte nedfaldssteder for at hente en ukendt, skjult dirigering. Det som virkede var så hendes næse, at hun i dag fik hentet lange markeringer, at hun havde en god vildtbehandling uanset sneen, at hun gav den hele armen selvom hun blev træt og at hun ikke lod sig påvirke i synlig grad af alle de hunde som hun ikke kendte. (De kendte ansigter og poter var indtil i dag kun kendte for mig, Nanna og Soya). God dag i vinterlandet, hvor lektierne til næste gang gav sig selv.

torsdag den 4. februar 2010

Tæt på...

Ja, dramatisk lyder det og det var da også ved at gå helt i skudder mudder i dag igen. Den der combo med opkørt sne og mit temperament, gør livet meget surt for min stakkels gamle smadderkasse en gang imellem. Skulle her til aften til et arrangement på skolen og triller noget håbefuldt ind på en ikke ryddet P-plads, og sidder herefter fast. gør som alle idioter og gasser op og sidder herefter lidt bedre fast. finder så i min visdom ud af at rokke lidt med bilen og sidder så mindre fast. får ved noget nær et mirakel snurret æsken ud i noget ikke opkørt sne, og sidder så fast igen.

En del kollegaer var på nuværende tidspunkt ved at indfinde sig. En del af disse underviser til dagligt de her adfærdsvanskelige børn med indlæringsvanskeligheder af en hver art, og jeg er ret sikker på at de drog en konklusion eller to, under observationen. Tror ikke noget at det pegede til min fordel... Nå men jeg fandt da ud af at bilen kunne bakke, men bare ikke køre fremad, så nu kunne flere af mine undrende kollegaer så være vidne til at min bil forsvandt længere og længere bort fra udkørslen, som det vist egentligt var meningen jeg skulle benytte for at komme ud af snehelvedet... En ualmindelig dejlig kollega, af stærk mand-typen kom til min undsætning. Grinet er ham undskyldt. Faktisk er der tale om selv samme kollega som for nogle mindeværdige uger siden, nærmest tog livet af mig med både dødbold og armbøjninger.
Grinet var da det samme. Han skubbede nu, ene mand mig og min Seat, fyldt med hunde fri af sneen, og jeg havde så mit hyr med at få navigeret ud af parkeringspladsen, mens manden lagde en brav skulder til og hjalp Seaten over alle forhindringerne. Lyder det som supermand? Ja, i den stund var det da noget nær det tætteste man kommer på den kappeklædte frelsende engel... Min kollega blev straks indstillet til "Månedens Medarbejder", men lykkedes ham vist at kaste nomineringen bort ved uforvarent, at tænde for en kogeplade hvorpå der stod noget plastik beholder. Hvad der kommer let, går let... Jeg har sagt det før og ment det hele tiden... Jeg er omgivet af superdejlige kollegaer!! Det er fedt at være lærer i sådan et miljø. Af hjertet tak!

tirsdag den 2. februar 2010

Let it snow, let it snow, let it snow...

Og det gør det så. Altså sner. Blev bevilliget tidligt fri fra skole pga sne stormen som er på vej, og godt var det. Vejene var allerede ved at være noget ufremkommelige, og et af busselskaberne havde varslet skolen at sidste bus kørte 13.05... Så pakkede jeg lektier og ambitioner om en længere skoledag sammen og vendte øsen mod Lystrup. Måtte lige provianterer hos den lokale købmand, således at vi ikke også sulter ihjel, når nu snestormen tyder om hushjørnet.. Så nu overlever hundene og jeg det meste. Vil jo helst ikke stikke næsen ud i det der møgvejr, men her kommer alligevel et par billeder af optakten til stormen.


Ved ikke om jeg får brug for den der båd lige foreløbigt, men måske når alt det her skal smelte...














Sådan ser der ud i haven. Sådan synes jeg faktiskt der har set ud i haven i rigtigt lang tid nu. Er en smule træt af alt det der hvide pudder. Det har allerede kostet en aflyst C-prøve, og det skulle ikke gerne koste en til...




Fordele ved snestorm:

  • Tidligt hjem fra arbejde

  • Ikke mange folk hos købmanden

  • Ikke mange biler på vejen

  • Ingen grund til stress, for man kan ikke kæmpe mod det vejr.

  • God plads til en snurrelur i sofaen med hundene.


Ulemper ved snestorm:

  • Skuffede børn som fik aflyst deres idræt i dag

  • Ikke mange friske varer ved Købmanden, da snestormen også gælder lastbiler.

  • De biler som er på vejen (eksklusive mig sæl') kører som de blinde slås.

  • Sne alle vegne når man åbner bryggers/have døren.


Så kan man bare læne sig tilbage og sige: Tvai Glyvain, biddø....