Farvel og tak, Rhesus (positiv)

Lars ringede i går og fortalte at Rhesus, Soyas bror, var fulgt i sin søsters fordspor og nu løb sammen med alle de andre vi har mistet i årenes løb på den anden side af regnbuen. I den svenske flatklub kan man få en streamer med teksten: "Lycklig är den flat som jobbar". Rhesus har været lykkelig det meste af sit liv. Lars har budt ham på meget jagt i årenes løb, og Rhesus gav med Larses egne ord alt. Hunden, der aldrig gav sig, har nu fundet hvile. Jeg er nu sikker på at ham og søster tosser rundt, til deres udelte fornøjelse, der hvor de nu måtte befinde sig. Mine varmeste tanker går til Lars, som gav Rhesus chancen for at vise hvad han kunne på jagt år efter år og så ofte de kunne slippe afsted. Er det ikke skønt, hvad sådan en lille sort krudtugle kan blive til og føre med sig? På sin sidste jagt hentede Rhesus godt og vel 30 fugle, på trods af at han bare skulle med som efterapportør og at der sikkert ikke skete så meget. Effektiv og vedholdende. Og en lille smule snu når det gjaldt. En episode sidder på nethinden endnu, og der vil den blive længe. Rhesus var god til at drive, og var i færd med at lette en fasan, da fuglen ikke var hurtig nok på vingerne, og den gode Rhesus hoppede op og snappede den i luften. Jægeren som fuglen kunne være serveret for, knækkede bøssen grinede ved synet af den store hund med den sprællevende fasan i munden. Tak Rhesus fordi du aldrig gav dig, tak Lars for det liv du gav din kammerat. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med Lukas og Aske. Knæk og bræk derude.

- En stolt opdrætter.

Drengene vokser og vokser...

Ja, nu er drengene så 10 dage gamle. De spiser, knirker lidt og sover mest af alt i bunke. Mor Hella sørger for mad ad libitum, så der er ikke meget at klage over. Ved ikke hvordan de der fede maver nogensinde skal kunne blive båret at de små frøben, men evolutionen har vel en mening med den udvikling ;0). Hverken Øivind eller jeg har nogensinde haft et kuld der har væet så rolige og tilfredse med tilværelsen. Hella pusler om dem efter alle kunstens regler. Det er ellers noget af en svendeprøve hun er sat på. Dobbelt så mange børn som sidst ligger der, der i halmen og hun har både mælk og omsorg til overmål.

Mog og børn - efter 10 dage.

Hun ligner i hvert fald en, der har mælk nok til endnu flere. Hun er begyndt at ville gå lidt ud af kassen, når hun skal spise, trænger til en luftetur eller vil have vand. Ja, nu er det altså ikke fordi hun ikke har vand inde ved hvalpene, men det er vist ikke helt godt nok. Det er meget bedre, hvis hun skal gå et andet sted hen for at drikke og spise. Hun vil også helst længere væk fra hvalpegården for at gøre sig ren. Smart nok når man tænker på, at ude i naturen ville duften af hende kunne lede rovdyr hen til hulen med de små forsvarsløse hvalpe. Jo, hun er en meget dygtig mor.

Vi er bedst i bunke!

Drengeholdet er rigtigt godt hjulpet fra start af! Selv nyder vi det dejlige efterårsvejr, og ser frem til en weekend med både jagter og familiefest. Ivans sår er ved at hele, så Loa må holde for om lørdagen alene, mens de begge kommer med til Præstø på søndag. Selv ser jeg frem til en uge med læsning, opgaveskrivning og masser af hygge. Jeps, jeg har EFTERÅRSFERIE!!!

Nye tider - Nye skikke - Nyt navn

Hella og drengene 8.oktober 2011 - da alle var blevet rene og tørre

Lørdag d. 8. oktober blev så dagen, hvor verdens bedste Hella nedkom med sine 9 drengebørn. Alle fine og store og sorte. Ja, vi mente jo at vi havde lyst til at beholde en tæve efter kombinationen, da vi ønsker at videreføre tævelinjen, men Hella mente bestemt, at vi havde lyst til at få en makker til Ivan i huset (kan jo også blive for meget østrogen i en flok), så det blev til et rent drengehold i hendes sidste kuld.

 Nu har den første interesserede meldt sin interesse... Det er jo dejligt, men de ville gerne have en tæve, og det er jo svært at efterkomme. Nå, men vi glæder os til de næste mange uger, hvor drengene vil vokse og gro, og udvikle sig med lynets hast, og før vi har set os om, så er de klar til at indtage verden udenfor med masser af livsmod og en håndfuld spilopper i bagagen. Det der med spilopperne er nok genetisk forankret, for med Hella som moder, Nanna som farmor, og det generelle niveau af gale streger, der i øvrigt præger drengenes stambog, så er der en god chance for at de har en vis mængde intelligens med i bagagen, og at den sikkert ikke altid vil bringe ubetinget glæde, hvor den nu leves ud. Er man interesseret kan man læse om Nanna andetsteds på denne blogg, og derpå gøre sig klart om man er klar til det niveau af humor og livsglæde til både hverdag og fest (og jagt, masser af jagt).

Vi har altså ret store forventninger til drengeholdet, og vil glædes og grine med de kære mennesker som vil give disse krudtugler et godt hjem. Vi tilbyder også hvalpetræning, da det helt sikkert bliver nødvendigt med hensigtsmæssig motion af hjernevindinger og udfordring af de små grå. (Ja, hvalpene er og bliver altså sorte, men jeg blev lige inspireret af Hercule Poirot et øjeblik...).

Det er skønt med hvalpe igen. Hella er en meget nidkær og omhyggelig moder, og det er først i dag at hun har brugt noget der lignede 2 minutter i et andet værelse på at spise morgenmad med Ivan. Stakkels Ivan, der siden søndag har været hårdt ramt af en meget kraftig hudbetændelse og måtte gå med skærm. Verden er slet ikke ligeså skæg, når man tumler rundt med en kegle på hovedet... Stakkels skøre Ivan.... Nå, men han er på bedringens vej, og er klar til sæson premieren med alle fasanerne i næste uge.

Ja, der blæser nye vinde i kennelen. Kennel navnet "Allbright's" er på vej på pension, for vi kommer til at fortsætte opdrættet i kennel Durin's i stedet. Det giver mest mening, da dette navn har rødder tilbage til 1986, mens navnet "Allbright's" ikke har været brugt i 9½ år. Så historien vandt, mens de progressive ideer om opdræt og flatcoats lever i bedste velgående. Et mantra i kennelen er at der avles på egenskaber fremfor meritter. Vi kommer selv til at træne og meriterer vores hunde, for det er sådan vi mener, vi lærer deres styrker og begrænsninger bedst at kende, men vi vil hellere kigge på en hund i forskellige situationer (fortrinsvis jagt) og bedømme dens kvaliteter ud fra det vi ser, end kigge på en liste over meritter, når valget af avlspartner skal træffes. Vi vil meget gerne forbedre det materiale vi har, og dermed bidrage til en positiv udvikling af racen. Det er ganske høje mål at arbejde efter, og det har vi det godt med.

De gamle venner lever trygt i mit hjerte, som også har plads til de nye der kommer til. Kuldet skal hedde noget med J og vores dreng kommer til at hedde Durin's Alfa Jedi. May the force be with you all...