Ja, sneen er kommet til vores del af næsen. Troede faktisk at jeg skulle ende på en sneplovs fejeblad i mandags da jeg trodsede elementernes rasen og kørte frimodigt mod skolen i Grenå... Det tog tid. Laaaang tid og det vær på det nærmeste umuligt at se en hånd for sig i alt det hvide. Det føg fra megabunker ved vejsiden og det sneede fra oven. Og der sad jeg. Midt i infernoet og så den der sneplov komme imod mig og makkeren bagefter... Der var ikke meget plads og pludselig savnede jeg min gamle volvo med pigdækkene noget så voldsomt. Lille mig mod alle odds i en gammel Seat... Kunne bedre lide lille mig mod alle odds i en solid MPV, eller endnu bedre, lille mig i sofaen foran en knitrende brændeovn, langt fra fygning og sneplov...
Nu er det bare sådan at man engang imellem gør noget skørt og får en masse godt igen. 9 elever var dukket op på skolen, og vi fik en rigtig herlig dag, trods vejret og alle de der klassekammerater der var sneet inde. Det er jo noget af en straf at faktisk nå frem til skole og ikke få snefri... Det var de i hvert fald rørende enige om. Så var det meget bedre på gymnasiet, hvor man aldrig havde snefri, men hvor man altså havde snefri den dag...
Det er nu onsdag og en anseelig mændge kollegaer er stadig ikke gravet ud af snemasserne. Jo tak, sneen er kommet til Djursland.
Og hvad laver så tøserne og jeg? Jo, vi holder varmen og vejret til weekenden, hvor vi skal ud og vise os frem i fineste skrud. Juleskue og Juleudstilling, og så må vi ellers se hvad det kan blive til.
