GODT NYTÅR!

Her på årets allersidste dag, med den strålende frostklare sol for nedadgående, er det tid til eftertanke og reflektion.

 2009.

Sikke et år det blev. Opture, nedture og dramatik for alle pengene. Vigtigst af alt, så var året 2009, det år jeg fandt hjem og her er godt at være. Mine nærmeste har fulgt hele turen på klods hold, og jeg takker jer alle for al opbakning og støtte jeg har fået på rejsen. Jeg kunne aldrig have klare alle udfordringer i 2009 uden mine venner. Tak.

 I tråd med dagens tradition, kommer her mine Nytårsforsæt for 2010:

- At se venner langt oftere end i 2009

- At lave en masse med hund

- At have de bedste elever på skolen

- At elske mine medmennesker en lille smule mere, trods alt.

- At nyde livet i fulde drag, også når det regner og blæser.

- At huske at sige tak. Det betyder så uendeligt meget, når alt kommer til alt.

Hot:

• 1. præmier i begynder/åben klasse på markprøve B og A.
• Excellent og cert på udstilling.
• Hjemmesider som bliver færdige og publicerede.
• Hvalpe kuld med den dejligste hanhund.
• At rejse ud i den store verden.

Not:

• At glemme hvor man kommer fra.
• At glemme hvor man skal hen.
• At glemme gamle venner.
• At miste jordforbindelsen.
• At tabe tråden.

På denne årets sidste dag, så gik vi os en lang og kold tur ved Fjellerup strand. Herlig leg i godt selskab. Vi lader billederne stå et øjeblik...

Er du til leg eller hvad?

Sne er for lækkert!

Så sød kan jeg være.

Mor og datter, er nogen i tvivl?

Kæreste venner, ha' et helt fantastisk Nytår!!

Vi ses i 2010!

Hjemme igen.

Så er vi tilbage efter en helt vidunderlig jul i familiens skød. Hyggen er altid skruet på max, når familien samles og i år var ingen undtagelse. Juleand på bordet, Ris a'la mande, med ikke helt nok mandler i følge min ærværdige fader (1:1 mandler/riskorn synes at være faderens devise...) julemedisteren der stegte sammen med anden og alle de andre vidunderlige traditioner var på plads, timede og tilrettelagte. Mad, mad og atter mad. Træet med levende lys og hjemmelavet konfekt... Jo tak der manglede ingenting. Det var lige hvad jeg havde brug for. Min ynglingssang på denne årstid har altid været, "Sikken voldsom trængsel og alarm" af Peter Faber og især linje der lyder :"...Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul..." Han vidste præcis hvad han talte om, den gode, gamle Faber.

 Nå, men udover maden og familien, så blev der også tid til et glædeligt og længe ventet gensyn med de dejlige slyngler på Christinelund. Jeps, jeg var på jagt med Loa og Nanna, og alle rødderne fra Nordsjælland. Flatter til højre og venstre kan man vist roligt sige... Og så en lille spaniel eller to. Det var helt fantastisk at være afsted igen. Fuglene fløj som sædvanligt som det passede dem og ikke helt efter planen, og skytterne var ikke alle så heldige med det der at holde for eller bag eller bare hovedet koldt. Alt i skønneste orden og serveres med en kæk bemærkning og et lunt smil. Så hyggeligt kan det være at gå på jagt. Det var jo samtidigt drabeligt alvor. Lækre Loa skulle jo for første gang side der og holde hovedet koldt og poterne varme, mens hendes mor, blæste rundt med vat i ørene. Nanna er kendt og elsket af både skytter og apportører på Christinelund, men hun brillierer aldrig ud i diciplinen will to please... Hun er umulig at få kontakt med, når først hun har sat af, før hun har fugl i munden. Så ved hun præcis, hvor den skal hen. Hjem til mig i en vis fart, så hun kan suse afsted igen efter den næste. Det er ren høflighed, når hun en enkelt gang imellem venter på at få lov til at gå på en fugl. Helst ved hun bedst selv når det er hendes tur. Til stor fornøjelse for alle slynglerne og konsortiets skytter, som ser med megen moro på Nannas kække opvisning i rendyrket ulydighed og jagtlyst. Og med mindst ligeså stor moro på mine febrilske og oftest nyttesløse forsøg på at gøre den mindste forskel, med både fløjte og stemme i et leje, forhøjet med adskillelige decibel. Resulterer oftest i røde kinder (og tit og ofte ditto øre) til mig, og fugle og en løbetur til Nanna. Kors, hvor jeg har savnet det hele.

 Nå, men tilbage til Loa og hendes debut. Det gik helt efter bogen. Ikke det mindste opstandelse over hverken skud (som der var mange af), fugle (som der ikke var helt så mange af), køren i tæt pakket vogn med skytter og andre hunde hun ikke kendte eller at Nanna blæste rundt som en kåd kvie, der bliver lukket på forårsgræs efter alt hvad der kunne minde om fugl. Ikke det mindste tog min dejlige tøs notits af. Hun markerede fuglene og ventede pænt på sin tur til at blive sendt. En gang smuttede hun og snuppe en fasan foran næsen på Nanna (som tilgengæld, næsten fik en anden fasan i hovedet), men ellers sad hun rolig og cool med det store overblik og hidsede sig ikke det mindste op over noget. Klar til arbejdet, men med en usædvanlig masse is i maven. Det bliver skægt i fremtiden kan jeg love. Jeg brugte rigtigt meget tid på at rose hende for hendes gode opførsel, og den fine ro. Det vil jeg tage vare på, for det får vi brug for mange gange. Slynglerne havde det alle godt (både 2 og 4 benede), fuglene faldt ned og landede på paraden, Fiskalen Bent (den grumme) spillede på jagthorn og det var da ikke uden et vist vemod, at der blev sagt farvel og Godt Nytår. 16. januar går det løs igen. Jeg kan næsten ikke vente.

 Dagen efter var det tid til at tage på visit i Dalby. Altid hyggeligt og altid, altid ender det med vi sidder og ævler den halve nat. Utroligt, hvor meget man skal nå at få vendt, og som tiden suser afsted, når man hygger sig. Jeg glæder mig rigtigt meget til 2010, hvor vi skal se mere til de der sjællændere.

 Og så sidder jeg her og blogger igen. Hundene havde vist savnet hjørnesofaen, for der ligger de henslængt nu i stillinger der vil gøre selv et slangemenneske misundelig. Jeg havde mest savnet min brændeovn, som nu knitre lystigt. Ude godt, men hjemme bedst.

Min udsigt fra hjemme kontoret d 23-12-09.  Æble i Sne.

Hundene på en gåtur d. 27-12-09 på Sjælland. Hvid jul var vist mest i Jylland...

I det røde felt...

Ja, nu er der vist ingen der kender mig godt, som tvivler på at jeg har temperament. Nogen ville måske endda mene at det havde været bedre i overensstemmelse med sandheden, hvis jeg var født rødhåret med flammende grønne øjne. Dette er jo ikke helt tilfældet... Genetikken har max kunnet svinge sig op på noget brunt hår og grågrønsgrums farvede øjne, men krudtet er så lagt på temperament i spandevis i stedet. Jeg synes ellers jeg kan lægge bånd på det meste, (ja, jeg mener alvor, nej, der skulle ikke grines, nej, jeg var ikke hverken ironísk eller sarkastisk...) men en gang i mellem sker der ting, der bare får alle målere til at gå i rødt. Kan være ting, der ikke virker, kan være ting, der ikke gør, som jeg vil have det, kan være folk der siger ualmindelig dumme ting og listen fortsætter i den dur... Sne findes også på listen, et sted i mellem lortecyckler, der ikke kører hurtigt i modvind, og plæneklippere, der ikke kører flere dage i træk pga overophedning, min far ved, hvad jeg snakker om her. Som oftest ringes, der til teknisk support (læs: min kæreste, tålmodige far) hvorefter livets uretfærdighed nr 1 beskrives behørigt detaljeret i farverigevendinger og en af og til forhøjet volumen. Teknisk support har, som så mange andre support enheder, et par standard vendinger, som oftest løser det meste. Vil lige her indskyde, at når måleren står i det røde felt, er fornuften som regel helt i bund, og kemien har taget styringen. Ikke et egentligt forsvar, men fakta.

 Nå, men for nu at vende tilbage til det her med sneen, så havnede måleren i særdeleshed i det ildrøde felt i dag, og uanset øjnene mest er grumset, så kunne de brænde huller i luften i dag. Lad os starte med begyndelsen. Man står ukristeligt tidligt op, da det er sidste skoledag inden Jul, og Cremen af Danmarks ungdom, skal derfor sendes ordenligt på juleferie. Man har derfor med bragt hjemmestrikket quiz og nissehue til formålet. Snuen er ikke væk endnu (og smagsløgene er stadig på ferie), så det der Rudolf look, med en anelse mere poser under øjnene, var lige i vinkel dagens opgave taget i betragtning. Altså nissehue, quiz og rød næse, tjek, så var vi vist også klar. Ungerne gættede og grinede og hyggede sig gevaldigt, til det var på tide at lukke dem ud igen. Med pebernødder og mandariner i maven, blev der sagt god jul og under festlig hurlum hej blev skolen tømt, og mit hjerte bristede en smule. Kommer til at savne de møgunger noget så forfærdeligt.

 Videre i dagens program (vi kommer straks til indslaget med sneen og det røde felt), så stod den på julefrokost med kollegaer, men uden smagsløg, hvilket selvfølgeligt ikke forhindrede mig i at spise en helt obskøn mængde hjemmelavede pebernødder, slik, julemad og andet godt. Og mens vi spiste og sang (sange på vendsysselsk - går bedst med en masse snaps, går slet ikke på vand) dalede sneen ned så fint. Så tog vinden til, så blev fnuggene større, så tog vinden af igen, så blev fnuggene større og så var det tid til at køre hjemover. Brun sæbe var tilbage på kørebanen, så det tog sin tid at trille fra Grenå og hjem. Men hellere det end at ende i grøften. Savnede min gamle Volvo med pigdækkene et kort øjeblik.

Kommer således hjem og finder indkørslen, som vel er 300 meter lang dækket af sne godt 30 cm i højden... Seaten kviede sig og her er det så måleren arbejdede sig opad i mod det der felt. Jeg har vist glemt, hvordan man kører i sne og havde ikke fart nok på, og sad så fast og så tog begivenhederne for alvor fart. Så sad jeg fast til den ene side, så sejlede bilen til den anden side, så bakkede jeg og så gjorde jeg alt forkert og så stod røgen ud af ørene... Fattede en skovl og under møje og besvær og meget med tænders gnislen (ønsker mig vist mere end to nye tænder til jul på den konto) gravede jeg som besat.

Ud fløj gloser som ville have gjort et helt sømandshjem en smule rosa i kinden og jeg er sikker på at der var en helt naturlig årsag til at naboerne holdt sig inde... Kors ,hvor var jeg dum og kors, hvor jeg dog bandede...

Ønskede sneen hen hvor peberet gror, ønskede mig hen hvor sneen ikke er, ønskede jeg kunne trylle (for gud ved hvilken gang i mit liv)

og ønskede, ikke mindst, at jeg havde den der stærke, super dejlige kæreste, som kunne have reddet mig ud af pinen og klaret ærterne sådan på den perfekte måde... Han dukkede så ikke op ved denne lejlighed, og det var sikkert godt det samme. Tror ærlig talt, han havde vendt den kridhvide ganger og var suset, alt hvad remmer og tøj kunne holde, i stikmodsat retning, efter at have været vidne til den mere eller mindre frivilige optræden i menneskelig dumhed. Mange havde vel været meget smartere end mig og havde ladet kareten stå og gået hjem, men her var det så min anden egenskab, som jeg har fået til overmål i vuggegave, satte ind med besked. Stædig som få, skulle jeg død og pine have bilen til at makke ret og lodset ind i garagen. Mindre kunne ikke gøre det, så det var bare at slås som besat til det lykkedes... Tror den gode herre, oppe over skyerne, har kigget ned på sin skabning i dag og tænkt jeg skulle have lidt hjælp til selvhjælp, for pludselig snurrede bilen rundt og havde næsen i retning mod vejen igen.

Og så gjorde jeg hvad 99% af alle jer der læser dette sikkert havde gjort fra starten, nemlig kørte ned til vejen, vendte rundt og gav den gas op ad indkørslen og 2 minutter efter hold bilen i garagen... 30 minutter af mit liv jeg aldrig får igen og et par bandeord jeg nok havde levet godt med aldrig at have brugt... Læringen jeg tager med mig? Gi' den gas!!

Al nød og elendighed til ære, så var det sidste skoledag, hvilket betyder at jeg nu kan gå på juleferie og nyde tilværelsen de næste 14 dage! Det er længe siden jeg kunne det, så det vil jeg nyde. Hundene og jeg suser til Sjælland og fejre Jul i familiens skød, som sig hør og bør. 
 
 

Lur mig om ikke der kan snige sig en slyngeljagt ind, mens vi befinder os på øen.

Til stor glæde for (N)Anna, som sender en speciel julehilsen til (H)Ella med håb om snarligt gensyn... Jeg vil se om jeg kan huske at få mit kamera med, hvis vejret bliver godt. Det er intet så godt som en jagt med slyngler...

GLÆDELIG JUL

Han mente da vist alvor...

Ja, den gode Hr Vinter, er vist ikke i det bedste humør. Det var i hvert fald ikke pænt sådan at puste driver af sne ud over vejen når man som travl og meget vigtig Underviser af Danmarks Ungdom kommer kørene i sin Seat af ældre dato... Er MEGET glad for at jeg fik fikset varmen i automobilen (er lidt veteran agtig på den gammeldagsmåde) for mindre end 2 dage siden. Havde ikke været spor morsomt, hvis ikke der havde været varme på i dag. Havde Hr Vinter vist sig fra sin pæne side, så havde vi haft fine fnug på størrelse med en god laplandsvante dalende ned i skæret fra den nedgående vintersol...

Men, men nogen har tisset godt og grundigt på den forkerte sukkermad, for det stormede den hele nat, og den hele dag og sneen føg og vejene var som god gammeldags brun sæbe at køre på, selv med fine vinterdæk.

 Og værst af alt... Der blev indført forbud på skolen mod at slås med sne!!! Cremen af Danmarks Ungdom måtte i stedet skule ud gennem virvaret af hjemmeklippede grantræer og alternative stjerner, på sneen som blev kylet rundt i den stride blæst... Ikke sjovt når naturen på denne måde smider med- og modspillere ud og spiller boldt med sig selv... Hvor sjovt er det lige når man er mellem 5 og 15 og spisefrikvarteret varer 30 minutter? Det er sur røv. Det er hvad det er.

Tilgengæld er det lykkedes for mig at støve en herlig forkølelse op her op til jul...
Nu er det jo også årstiden hvor det er helt legalt og fise rundt med rød næse og blive kaldt Rudolf (og det der er værre), men det er sørme da ikke god timing. Jeg ved jo at smagsløgene tager sig en pause, og hvor sjovt bliver det lige til jul??? Der er da ingen som helst rimelighed i at vente et helt år på juleanden, og så når man skal sætte tænderne i det saftige kød, ja så smager det af... Ingenting.. Varmt og saftigt ingenting... Så jeg er gået i intensiv forkølelsesbekæmpelses mode. Bevæbnet med næsespray, skoldhed te, lune sokker, MINDST 3 lag tøj og tæpper, 3 varme hunde ig en knitrende brændeovn, ja så har jeg tænkt mig at svede ondskaben ud af kroppen, ligeså hurtigt som den meldte sin ankomst...

Virus eller bascille, elendigheden skal døden dø... Jeg skal jo på arbejde i morgen, så jeg har slet ikke tid til det her... Næsen løber og vandet koger... Roger-Over.

Kong Vinter

Ja så meldte han altså sin ankomst... Meget passende, da det meste af den teknologiske verden nu har parkeret både popo og pupiller i København, hvor de sidder i tænkeboks med alvorsord og dystre miner og sveder over konsekvenserne af global opvarmning. (Og mest over hvem der skal betale regningen). Ja så mente Kong Vinter altså det var på sin plads med årets første drys af magi...

Haven i vinterskrud... Kan man andet, end glædes med børn og unge? Og hunde?

FEDEST med æbler med drys!!! Soya har da en næse, for det med at finde æbler var absolut intet problem, nu serveret med hvidt drys fra oven i generøse mængder. Havde hun været Adam ved tidernes begyndelse, havde hun bestemt ikke behøvet hjælp fra Eva, for at få ideen om at spise æblet... (Måske var hun i virkeligheden Eva på den tid) Forkærligheden for denne frugt er ikke til at tage fejl af. Med eller uden sne!

Jo, Kong Vinter er en stor helt på disse kanter. Hvem ved hvad han har gemt under det der tæppe... Sne er SKØØØNT og der er mere på vej. Tror ikke den Herre Vinter har hørt meget efter hvad alle jakkesættene har på dagsordnen der i Bella Centret. Det lyder nu også i mine øre mere om penge end om muligheder... Men nu er jeg jo ikke velsignet med synske evner, insiderviden eller adgang til alle møder, så jeg kan jo tage fejl. Det er blot det indtryk, jeg efterlades med, når alle de mange journalister lægger deres vinkler, og koger en masse suppe, på nogen få ben, for at føde de hungrende masser... Gad vide om den der NEWS helikopter svirre rundt som en flue i en flaske, på sporet af det næste store scoop, der ude på Amager. Har nu set Bella Centret fra oven og fra siden og det er ikke Danmarks Arkitektoniske perle no 1. Så det er da lidt trist at resten af verden nu går rundt med et billede af at Designer Danmarks samlingspunkt, ligner en legoklods fra beton kommunismens kronede dage... B&O, OP PÅ BARRIKADERNE. DANISH DESIGN I FRONT!!! Ved nærmere eftertanke, er det vist lige nøjagtigt sådan en business, som måske ikke er så velsete derude i Beton Klodsen. Altså dem, der producerer ting, der bruger en masse energi og hermed også CO2. Måske det er en lille trøst når indlandsisen er smeltet og Sønderjyderne bor i husbåde, at tingene i det mindste var pæne i stuen og havde den fedeste lyd...

Nå, men inden jeg får gravet mig helt ned i den dybeste vinterdepression, så er det jo jul og svært at være ked af noget. Med mistelten, juleknas og småkager i lin strøm. Garneret med ALLE de gode og mindre gode julesange i radioen. I håbets tegn og højtidens ånd, sætter hundene og jeg vor lid til Moder Jord og Kong Vinter. Om nogen forstår de begge at kæmpe i mod alle odds og de taber måske enkelte slag, men krigen har de vundet indtil nu... Tak, Kong Vinter, for dit bidrag i debatten. Barnet i mig håber så sandelig du bliver julen over ;0).

Når hver dag er en fest

De særligt indviede vil vide at jeg tjener til det daglige brød ved at arbejde som lærer på en skole her på Djursland. De særligt indviede vil goså vide at jeg ELSKER dette arbejde. Og her mener jeg hele pakken. Møgungerne, de søde børn, de dygtige, dem som skal have mere hjælp, de store, de små og alt derimellem! Vist er der dage hvor jeg falder tidligt i søvn, men jeg vågner altid med den der kriblen i maven, og kan næsten ikke vente med at komme igang med dagen. Frygteligt veltilpasset, og helt i vater. Jeg ved det lyder frelst i nogens ører, men til dem kan jeg kun sige, find det der gør dig allermest glad og gør det til din karriere... Så ved du hvad jeg mener. Det er i grunden ikke sport frelst og det er alle forundt. Jeg troede aldrig jeg skulle have et job, som jeg i den grad elsker alle dele af, men kan jeg finde det, så kan alle!!

 Hvad er det så der er så skønt? Ungerne!! Uden tvivl, ungerne. Cremen af Danmarks ungdom! Jeg er også velsignet med fantastiske kollegaer, og de fortjener også en del af rosen her, men ungerne står absolut for den største bid af fascinationen ved at værer lærer.
- Når man skal holde masken fordi: Napoleon angiveligt tog bussen til Rusland med alle sine mænd og kanoner, kravene til at være dansk statsborger omfatter risengrød, kaffe, bajere og fodbold eller hoben af revolutionære bliver beskrevet som lidt sure over tingenes tilstand.
- Når man kl 12.00 lyder umiskendeligt som Bonnie Tyler fordi: 10 gange "Sæt dig på din plads" + 50 gange "Ti stille" + 4 gange "Nej, man går på toilettet i frikvarteret" ikke bør ytres i decibel mindre end jordskælvsstyrke for at trænge igennem hormonvæggen.
- Når man for 3. gang beder om en forklaring på, hvorfor de rigtige bøger ikke er havnet i skoletasken.
- Når man for 20. gang får spørgsmålet "Men hvad skal man bruge det til hvis man skal være (her indsættes erhverv efter egen overbevisning)...?"
- Når det hele er lærerens skyld.

Når alt ovenstående og lidt til er hverdag, er det så mærkeligt at man elsker sit job? Nåja, det er måske ikke alle forundt at finde den menneskelige udvikling fascinerende i den grad, men for mig er det lykken! Man ved aldrig hvad dagen bringer og både i fredelige stunder og konfrontationer er der læring at tage med sig. Elsker det, elsker det, elsker det...

 Hvis nogen tvivler på mit ord, så er det jo blot at konstaterer at klokken er 16.15 en lørdag eftermiddag, og det fedeste jeg kan tænke mig i denne stund er at skrive et indlæg i min blog om... Mit arbejde... Case closed....

Store Badedag.

Et kig på kalenderen afslører med al tydelighed, at det ikke just er højsæson for badegæster, så det er altså ikke en badeferie i ordets traditionelle forstand der hentydes til i overskriften.

Livet med en flat er forunderligt. Det kan de fleste flat-ejere skrive under på. Og jeg må da også stille op i koret efter strandpromenaden i dag. Her er flokken inden vandgangen, sådan bare for at understrege at det for en kort tid var muligt at holde dem på land...

Det holdt ikke længe. Nærmest inden kameraet havde sagt klik var billedet et helt andet:

Og til den læser som nu undre sig over hvad der blev af den 3. hund, ja så er den her:

Jeg kan slet ikke forstå, at det skal være så skønt, at bade i havet i december. En dag som i dag, sætter jeg mig hellere foran den lystigt knitrende brændeovn, tænder stearin lys og skruer max op for hyggen..

Her har mine to ældste en anden udgave af en hyggedag...

Forstå det hvem der kan... Det var i hvert fald ikke mig, man så, nærmest euforisk, springe i bølgen grå på denne tid af året! Det til trods, er glæden i hvert fald ikke til at tage fejl af. Det blik man får når hundene stormer en i møde er ubetaleligt. Og det er lige det blik der gør at strandture som denne er en helt rutinepræget hverdagsagtig ting i mit hundehjem. Så lille en investering og så stort et udbytte får man knapt andre steder i livet. Det er den rene luksus!! Det er fedt at være en flat og mindst ligeså fedt at have en flat (for ikke at snakke om 3)!!

Der smedes planer...

Ja, nu hvor vi er landet her i hovedlandet (hi,hi), ja så kan jeg jo ligeså godt løfte sløret for at der smedes planer for hundelivet i 2010. Jeg siger ikke for meget endnu, men det bliver forhåbentligt til en hel bande dejlige hvalpe i løbet af foråret og en masse oplevelser for mig og Loa i øvrigt.

Nanna og Soya er officielt pensionerede fra livet på prøver, og nyder deres liv som jagthunde og sparringspartnere til Loa Lækkerbid. Da specielt Nanna er i uforskammet fin form, skal jeg da ikke afvise, at det kan komme på tale at stille hende et par gange i veteranklassen på særligt udvalgte udstillinger. Hun synes det er evigt morsomt, og hun er en hund med en herlig attitude i ringen, så det er skam mindst ligeså fornøjeligt at stå i den anden ende af snoren.

Hendes datter er ikke velsignet med det frie valgs muligheder, og bliver død og pine stillet så snart vi har roet en 1. præmie i begynderklasse hjem. Ikke noget med kvalifikationsævl her. Næ nej, må vi få den gode gamle begynderklasse i hus, og lad os så komme i gang med det sjove i Åben klasse og senere Vinderklasse. Jeg kan ved gud ikke forstå, at vi nogensinde fandt det nødvendigt med en kvalifikationsprøve hos flatcoat. Den er nu engang indført, men i mine øjne er den ikke pengene værd, så jeg lægger hellere både mamon og energi på de rigtige markprøver. Til Loa's store fornøjelse. Der er lagt 5 c-prøver ind i kalenderen pt. (ELSKER at være flyttet til Danmark så man kan komme på C-prøver igen!!!) og et enkelt skue. Udstilling bliver aktuelt senere på året, og så skal vi jo til Flatmesterskab i Värmland til August. Ja 2009 er dårligt rendt ud, og her sidder jeg og glæder mig som en vanvittig til at tage hul på 2010!!

Her har i så det eneste billede af mig og Loa i aktion. Det er taget af Karen Lisager under en trænings WT hos Kennel Meitas i maj 2009. Tak for billedet, Karen!

Hun er da bare for vakker den lille sveske (og der er vist ikke tvivl om at det er hunden jeg her tænker på... Vel???)...

Mere om øvrige planer følger...

Juleskue i Terndrup

Dagens vigtigste begivenhed var uden tvivl Juleskuet i Terndrup. Mødtes med min søster på vej til Terndrup og i samlet flok susede vi afsted mod hallen. Havde fyret godt op under julestemningen undervejs (Nogen må forklare mig hvorfor det lige er at klassikere som "Last Christmas" og "Do they know it's Christmas" bare lyder FOR godt i stereoen på denne tid af året. Så skrålende for fuld hals (var nu mest mig der skrålede. Loa koncentrerede sig voldsomt om ikke at blive køresyg) trillede vi så ind på parkeringspladsen og belæsset med tæpper, kravlegård, juledekoration og øvrige pakkenelliker i flere etager (Hvorfor slæber man dog alt det med sig???), fandt vi "vores bord" og "vores selskab", som i dagens anledning bestod af næsten 80% af de 18 flatter + min allerkæreste søsters lab. Herlig stemning lige fra morgenstunden og godt at se at så mange var troppet op med deres dejlige hunde.

 Chesapeakes var den første race til bedømmelse i ringen og sørme om jeg ikke blev hyret til at være hundeholder og senere handler hos dem også. Judith fra kennel Blæsborg havde ikke mindre end 3 chesser med, så det kunne jo godt knibe med to hænder når hun også skulle vise dem i ringen. Jeg trådte gerne til og hjalp hvor det kneb. Det betød et kært gensyn med gamle Midde (DKCH+J Wyndhams Minnehaha WDX) som er min absolutte favorit af den race. Midde er nu blevet 12 ½, så bentøjet kan ikke rigtigt følge med, når man har været på jagt dagen før. (KLART man skal på jagt. Er man jagt hund eller hva´?!) Hun er stadigt en ualmindelig lækker ches og det var mig en stor glæde at lede den seje tøs rundt i ringen til en placering som BIK2. Flot at hun stadigt holder sig så fint.

 Nå men det var så ikke den eneste gang der blev brug for min hjælp. Lene havde brug for hjælp til at vise Bonnie (Birkebo Jodi Bonnie) i hvalpeklassen. Bonnie og jeg har prøvet det før med stor succes, så det gjorde jeg med glæde. Bonnie viste sig fint og fra sin gode side, det meste af tiden, men da placeringerne skulle deles ud, var batteriet sluppet op og det kneb med at stå stille og koncentrere sig. Det gjorde nu ikke alverden, for det var hendes søster der vandt klassen, så det blev jo i familien ;0). Stort tillykke til Lone og Tulle (Birkebo Jodi Jubii)! Det gjorde I rigtigt godt!! Bonnie og jeg blev 3'er i klassen, så jeg er absolut klar en anden gang, hvis den lille sveske skulle så og mangle en handler. Lækker er hun jo ;0).

Så var det en af favoritterne, der skulle på banen. Nemlig Albert (Birkebo Diamon Albert). Ja, han er så absolut en stjerne i svøb den unge mand, og det skal blive spændende at følge ham fremover. Ringtræning ville nok have pyntet på det hele, men han endte alligevel som 2.vinder i Unghundeklassen. Han var klart mit valg til bedste han i dag, men nu var det jo ikke mig der dømte, så en 2. vinder var hvad det blev til i dag. Mærk jer mine ord: Det er ikke det sidste vi har set til dette stjernefrø. Tillykke, Anette, du kæmpede bravt i dag. Det der ringtræning er lige om hjørnet ;0). Stort tillykke til Albert som bestod sin brugsprøve og blev DAGENS BEDSTE HUND!!
Her et billede af vidunderet. Kvaliteten er dårlig, da jeg ikke er god til at tage billeder indendørs... Her er stjernefrøet, Albert:

 Et dejligt Soya-barn (Birkebo Soyzic Nicki) vandt åbenklasse og blev BIK2. Han bliver bare bedre og bedre for hver gang jeg ser ham og han var handlet rigtig godt af Sandy, så i dag fik han lov at stråle. Ja, ja poterne kunne da være strammere, men alt i alt er fin hund. Tillykke til Sandy og Hans Jørgen med resultatet.

 Unghunde klassen hos tæverne var ganske stor, og bestod af ene kuldsøskende eller halvsøskende. Her blev det kønne Jodi (Birkebo Holsic Brown Sugar) som løb med sejren. Ung er hun og endnu mere ben og ramme end fylde, men det bliver spændende at se hvad de kan præsterer i fremtiden. Mørk i farven og fin i pelsen. Tillykke!!

Og så var det jo os... Mig og spydspidsen! Ja, altså jeg hev vel Loa ind og ud af kravlegården 3-4 gange inden det faktisk blev vores tur. Så var der lige en klasse, og så var der lige pause og så tog alting laaaang tid. Men så var det faktisk os... Mig og min herlige Loa. Vi har ligget i skarp træning med klikkeren for at hun skal stå pænt og vifte med halen, og sørme om det ikke har virket!! Den lille tøs viste sig så fint og opførte sig eksemplarisk, som om hun havde prøvet det her 100 gange før. Det var så første gang i hendes liv hun blev præsenteret på en indendørs udstilling, men det var ikke noget der kunne ryste damens selvtillid. Fedt var det med mange hunde, hvalpe og alt det der med måtter og glatte gulve var bare helt ligemeget!! Hun er så cool, min dejlige tøs. Hun var barne pige det meste af tiden i dag, og på trods af to små hvalpes intensive leg 3 timer i træk i hendes kravlegård, så havde damen masser af krudt at give af da hun stod i ringen. Jeg er bare SÅ stolt af min Loa. Hun var alene i klassen, så da hun fik sit røde bånd, betød det jo samtidigt, at hun vandt klassen og var videre i konkurrencen om at blive bedste tæve. Så nu var det bare at vente!

 I den sidste klasse kunne jeg så nyde synet af Nannas smukke datter Diana (Birkebo Nanzic Diana). Hun er så smuk og velgående at man bare taber pusten når hun viser sig. Problemet er bare at det er ikke altid hun har lyst til det, og i dag var det ikke det der stod øverst på hitlisten for Diana. Hun fik en fin kritik og de kvaliteter hun har var ikke til at tage fejl af, men hun kan absolut gøre det bedre end hun gjorde i dag, så det glæder vi og til. Dejlig, det er hun. Så det med ringtræning gælder vist også for hende ;0). Kom igen, smukke tøs!!


 Så skulle vi til det. Loa skulle i ringen igen og endnu engang viste hun sig fra sin bedste side. Hun stod som hun skulle, løb som hun skulle og kiggede dommeren dybt i øjnene når hun skulle det, og endte med at blive BIK2 efter en tæve som var noget ældre end hende. Nåja det med alderen kommer jo helt af sig selv ;0).

Kritikken var rigtig fin:
20 months bitch of very nice type, , very happy temperament, well angulated, moves very well, good coat, nicely presented. Bite OK. Excellent.

Ikke noget at være ked af der! Jo, hende har man heller ikke set det sidste til ;0). Flot gået min tøs!

Nå men, da det jo lakkede mod enden, så var det også tid til at sige tak for i dag til nye og gamle venner. Hermed et billede af Loa, Mille (Million-Mille) og Pennie. Bare for at vise at det faktisk lykkedes for os at få ro på alle. Samtidigt... Nok blog for i dag, Roger-over and out...

Succes!

Så lykkedes det! Julen har holdt sit indtog her i huset med maner. Loa er blevet top tunet til morgendagens bedømmelser, så nu er vi klar!!

Det sørme, det sandt, december!

ÆÆÆÆÆÆLSGAR JUL! Elsker hele molevitten med glögg, lune, sprøde vafler, småkager i spandevis, kravlenisser, både inde og ude, juledekorationer, adventskrans, andesteg, brune kartofler og kalenderlys. December rykker for vildt!! Hmmm... Kigger mig omkring i det her hjem og kan ikke finde det mindste spor af jul og/eller julestemning... "Nogen" har simpelthen glemt at få kareten i gear og få gravet mange års gemt julepynt frem af flyttekasserne... Pokkers. Troede jeg var flyttet ind i et hus med tjenende ånder, der sådan lige fiksede, hvad man selv gik og glemte, nu hvor man har så fantastisk travlt med at inspirere og afrette cremen af Danmarks Ungdom. De tjenende ånder har vist opgivet ævred, hvilket betyder at jeg nu selv må stå på hovedet ned i en mindre mængde flyttekasser i to etager... Min kære mor, som altid har tjek på tingene, har naturligvis klaret at få kilet et minimum af julestemning ind i mit hjem... Jeg er blevet udstyret med en advents kalender, hvori der, i søndags, var en pakke med kravlenisser, vinduespynt og lækre bløde håndklæder... (Tak mor, fordi du er så praktisk og helt fantastisk). Det kunne jo sikkert have kickstartet en tanke om at julen sådan set var landet, men en må desværre ved selvsyn konstaterer, at det ikke er tilfældet. Nå, men kalenderlyset står nu klar i køkkenet, så det er vist bare om at få strøget den der tændstik og få futtet et par dage af i en ruf.

I denne, den sødeste juletid, er der også en anden årligt tilbagevendende begivenhed, som man bare må elske som inkarneret flat ejer. Ja, nu sidder der sikkert nogen og tænker Juleudstilling i Næstved (buuu), men næ nej såmænd ej. Os lokalpatrioter synes nemlig der er meget hyggeligere at troppe op til juleskue i Terndrup, med hunde, gode sager og stemningen helt i top. Se det er julens sande indgangsbøn. Hund, lidt sødt og en masse herlige mennesker man ser alt for sjældent. Hvad mere kan man ønske??? I år er vi jo endelig kommet på de rigtige breddegrader igen til at deltage i festlighederne, og ambitionen var da også at både Nanna og Loa skulle slå sine folder på den røde løber... Men næ nej såmænd ej... "Av, mit øre" sagde Nanna og så sagde dyrlægen "Dræn i øreflappen så blodøret kan hele" og så var de planer spoleret... Øret kommer bestemt før den røde løber (som jo ligger der igen næste år), så Nanna må tage en lur på divaneseren sammen med Soya (som slet ikke gider det der udstilling i nogen form) og så må lille Loa bære den tunge byrde som spydspids for kennelen i år. Hyggeligt bliver det og jeg glæder mig helt enormt til at komme afsted.

Nå, men glædelig jul! Nu må jeg vist hellere få stukket ild til kalenderlyset...

Så er den her!

Her er så mit lille speakers corner i den store virtuelle verden. Skaber trangen vandt til sidst, og nu giver jeg mig så i kast med at mene en hel masse om dette og hint i mange forskellige retninger. Underholdningsværdien må den kære læser selv bedømme, men jeg kommer i hvert fald til at hygge mig gevaldigt med bloggen.