Så blev det tid til at få sparket Loa's prøvesæson igang, nu hvor B-prøve sæsonnen går på hæld og jagterne kryber nærmere. Takket være en dårligt timet løbetid, så blev debuten for i år udsat fra første weekend i august til sidste weekend i august. Flatweekenden er altid god at være med på, og Loa var tilmeldt i åben klasse. Dommer var Flemming Roed og han dømte med sædvanligt overblik og lune, en udmærket åben klasse prøve. Så prøven var god, dommeren var god og vi kom i god tid og så var der lige vejret. Det lynede og tordnede, regnede og ruskede hele formiddagen. Jeg har aldrig været på prøve i så dårligt et vejr. Det var gråt hele dagen og mørkt og slet ikke egnet til at tumle rundt i nogen som helst form for terræn. Ikke skægt, men hvad står man dog ikke igennem, når nu der skal være prøve. Øivinds bil bidrog til smil og morsomheder allerede fra start af, da vi gled ind på en meget våd græsfold for at parkere, i baghjulstrukket Toyota kassevogn. Ved hjælp af gode kræfter blev bilen skubbet nogenlunde ind på en parkeringsplads, og så holdt den i det mindste der. Vi kiggede på hinanden og vidste meget vel, at uden hjælp ville vi sikkert holde jul i udkanten af Dianalund... Godt vi havde alle hundene med... Hvis nu det skulle gå så galt.
Loa skulle i ilden på det 4. hold, og der var masser af prøvenerver i maveregionen. Jeg vidste godt at det ikke er nu, lige efter løbetiden, at hun er i topform til prøve. Og jeg vidste lige så godt, at det der med træningen ikke havde været så intensivt og kontinuerligt i alt det med ferie, løbetid og flytterod. Så mon ikke hjertet sad i halsen? Der blev det så siddende en stund, da det gik op for mig at prøveoplægget indeholdt dirigering over vand... (F*****K!!!) Ja, så var det ligsom, at håbet svandt en smule mere. Nå, men skam får den, der giver sig, så jeg måtte finde den indre jyde frem (den som er så stærk og sej) og kaste mig uforfærdet ud i opgaverne. Tak for al hjælp og støtte under den proces fra min sødeste Ø, og Anette som i vanlig stil stod last og brast med Loa og jeg.
Vi var hund nr 2 i parret, og måtte derfor vente lidt på at makkerhunden gjorde sine opgaver færdige inden vi var på. Ja, vi skulle jo gå i søg sammen, så helt færdig blev den jo ikke ;0). Med tanke på formen, så var målet for dagens prøve at teste hvor vi var, og at løse alle opgaverne på bedste vis. Præmiegrader var ikke en del af målet, men derimod var en god arbejdsindsats det optimale udbytte. Terrænet var en åben eng, med et par småsøer, og en remise med granskov, som så ud til at huse en fasanudsætning. Granskoven var tæt i toppen og mere åben i bunden, så trods det var mørkt derinde, så var det muligt at følge hundenes arbejde en del af vejen.
Vi startede med en dobbeltmarkering på den åbne eng. Regnen var stilnet af, men det var stadig skyet og mørkt i vejret. 1.kastede var en due på vand og 2. kastede var en and i kanten af søen i noget sivbevoksning. Jeg lod Loa vælge selv, hvilken der først skulle hjem, og hun kom først med anden. Fint markeret og pænt bragt hjem. Dernæst var det duen på vand. Hun havde retningen derud, men i stedet for at svømme direkte ud og hente pipperen slog hun et slag og måtte ha lidt hjælp for at komme på den rigtige side af vinden og hoppe i. Godkendt, men ikke smukt. Så var turen kommet til vanddirigeringen. Jeg besluttede mig for at droppe alle ambitioner om at gøre det fint, og i stedet støttede jeg efter alle kunstens regler og fik hende sørme over søen og op på modsatte bred. Så holdt det heller ikke til mere, og ærgeligt nok kom hun ikke de sidste meter op på bredden og fik fært af fuglen, så den blev liggende og jeg besluttede af stoppe øvelsen og ikke mase mere med hende. Surt at hun ikke fik succes, når nu hun var så tæt på, men det må hun få under træningen for det var klart et moment vi ikke har trænet nok. Alligevel gjorde hun sit bedste for at løse opgaven, og på trods af at det ikke rakte helt i mål i dag, var hendes indsats positiv. Videre til enkelt markeringen. Fint direkte ud og hjem. Med en fin og meget våd fasan.
Så var det frit søg. Loa er bedst til søg generelt (der hvor jeg blander mig mindst muligt), men det var tydeligt at batterierne var flade og energien ikke var i top, så der var ikke andet at gøre end at give det vores bedste forsøg. Loa gik et godt systematisk søg, og selvom hun var lidt uden for området i starten, så fandt hun selv ind og brugte næsen til at trække lange fine færter. Hun havde ikke så meget fart i futterne, men hun var som sagt systematisk, og fik samlet sit vildt hjem. Dommeren lukkede bogen og så var det pludselig ovre... Min mavefornemmelse sagde mig, at vi lå omkring en 3. præmie, og det samme resultat kom dommeren til. En god prøve, en god dommer og en god hund. En dag sidder den 1. præmie i skabet, og i dag var jeg godt tilfreds med en af mindre valør. Nu venter en prøve på Lolland i næste weekend, og jeg glæder mig til at komme afsted igen. Inden det har Loa og jeg kastet os over noget skæg og ballade træning. Det kan være det hjælper lidt på motivationen og får lysten helt i top ovenpå løbetiden ;0). Så trods elementernes rasen, og en masse prøvenerver roede vi altså en 3. præmie i land.
