Her sidder man så igen. Med snot til op over begge øre og hoster som havde man røget grønne Cecil siden ungdommens vår... Det har man ikke. Man er blevet skolelærer og det der med snottet er vist et personalegode. Har hørt en fugl synge om at det har noget at gøre med ens imunsystem, og at T-hjælpecellerne bare skal opdateres på alle de nye bakterier som de udsættes for, så det må jo stås igennem. Minus at man ikke kan smage hvad man spiser. Plus at man nu kan gengive sange med både Bonnie Tyler og Joe Cocker med langt større autencitet. Det er da altid noget at man kan score I "Singstar" med stoppet næse...
Livet ruller hastigt videre for hundene. Aften træningen er gået i gang, men Loa og jeg har misset de to første gange på grund af møder på skolen og vaklende helbred og lige om lidt skal vi på prøve!! Det skal da blive noget så morsomt... Al den F*****G(!) sne har sat os langt tilbage i forhold til hvor jeg havde ventet vi ville være træningsmæssigt og nu spænder helbredet så ben i slutspurten... Pokkers. Nå men plan B er at hun får to forårsprøver at more sig på, og så ser vi hvad der sker. Ellers må vi jo bruge sommeren til at indhente det forsømte.
Påske på Falster venter forude, og det samme gør selskab med gamle kollegaer fra Citibank. Glæder mig, glæder mig, glæder mig... Og lidt længre ude venter små poter på at komme til verden. Det skal blive noget så vidunderligt med hvalpelyde i huset. Dejlige, dejlige væsner. Soya virker som hun skal i forhold til at det er 3 uger siden hun blev parret. Stjæler mad og tager sit nye job som politibetjent i flokken mere alvorligt. Hun gider ikke for megen uro omkring sig, og tænker kun på at stoppe noget i skrutten. Det tegner jo lovende.
Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg har skiftet forsidebilledet af den vordende moder ud med et billede af Nanna. Tak til Johnny Eckhaus, fordi han gad forevige alletiders Nanna i al sin pragt og vælde.
Vandet koger, så det er tid til mere te.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar