Durin's Alfa males - Out and About

onsdag den 6. juli 2011

God Sommer!!

Så er der lidt nyt i bloggen igen. Dejlige Loa har været ved fotografen, og DKK har konstateret at hun har fine hofter og albuer. Hun har A på hofterne og 0 på albuerne. Nu venter vi blot på resultaterne af Penn-Hip billederne. Dyrlægen sagde de så fine ud, så det er ren nysgerrighed. Er lidt spændende at se om hun har arvet sin bedstemors stramme ledbånd. Hun har arvet så meget andet godt fra hende.

Foto: Karen Lisager

Ellers lader vi op til en stor flytning. Vi skal bo på Sjælland og d 22. august starter jeg på Blaagaards Seminar for at gøre mit sidste år på meritlærerstudiet færdigt. Sikke meget man får skrabet sammen i løbet af ganske kort tid! Der skal ryddes meget ud í alt det gamle ragelse jeg har liggende. Man skulle tro at det ligsom blev mindre, når man havde flyttet så ofte som jeg har, men nej. Synes stadig der er meget skrammel.

Desuden venter en ferie i Norge forude. Det skal blive skønt med nåletræer, skovsøer og fjeldtoppe! Så mellem alt det der flytning, ferie og hund, så er der ikke meget tid til Blogg.

Ha' en fortræffelig sommer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar