Lars ringede i går og fortalte at Rhesus, Soyas bror, var fulgt i sin søsters fordspor og nu løb sammen med alle de andre vi har mistet i årenes løb på den anden side af regnbuen. I den svenske flatklub kan man få en streamer med teksten: "Lycklig är den flat som jobbar". Rhesus har været lykkelig det meste af sit liv. Lars har budt ham på meget jagt i årenes løb, og Rhesus gav med Larses egne ord alt. Hunden, der aldrig gav sig, har nu fundet hvile. Jeg er nu sikker på at ham og søster tosser rundt, til deres udelte fornøjelse, der hvor de nu måtte befinde sig. Mine varmeste tanker går til Lars, som gav Rhesus chancen for at vise hvad han kunne på jagt år efter år og så ofte de kunne slippe afsted. Er det ikke skønt, hvad sådan en lille sort krudtugle kan blive til og føre med sig? På sin sidste jagt hentede Rhesus godt og vel 30 fugle, på trods af at han bare skulle med som efterapportør og at der sikkert ikke skete så meget. Effektiv og vedholdende. Og en lille smule snu når det gjaldt. En episode sidder på nethinden endnu, og der vil den blive længe. Rhesus var god til at drive, og var i færd med at lette en fasan, da fuglen ikke var hurtig nok på vingerne, og den gode Rhesus hoppede op og snappede den i luften. Jægeren som fuglen kunne være serveret for, knækkede bøssen grinede ved synet af den store hund med den sprællevende fasan i munden. Tak Rhesus fordi du aldrig gav dig, tak Lars for det liv du gav din kammerat. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med Lukas og Aske. Knæk og bræk derude.
- En stolt opdrætter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar