Verden er så stor...

De små fik morgenmad i det fri i dag. En sådan morgen i november er det vel naturligt at måltidets højtidlighed fejres med en salut fra et jagtgevær? Drengene løftede ikke et øjenbryn, da Øivind affyrede et skud et stykke fra deres spiseplads. Alle spiste ufortrødent videre. Bagefter dukkede de op ad madglædens rus (ja, da fadene altså var tomme) og fandt ud af at de vist ikke var på kendt grund... Efter at have sundet sig lidt, gik flere af dem på opdagelse i alt det nye. Det er så velsignet at se de små tage livtag med den store verden for første gang. Det er blot at konstatere, at de alle er udstyret med sund fornuft og er temmelig nysgerrige. Nu er vi begyndt at klippe mærker i de tykke pelse, så vi kan følge deres udvikling mere individuelt.

 Vi har installeret en antikvarisk radio i hvalperummet, så de små lytter lystigt til P4. Ja, det er jo nok radiostationen for den mere modne del af befolkningen, men nu får de altså et skud senior, nostaligisk popkultur, og så regner vi trygt med, at de er mentalt rustede til det meste i deres fremtidige hjem. Har man først overlevet mere end en søndag med giro 413, så har man vist verden, at man er gjort af et sejt stof. Vi har anskaffet en CD fra kennel klubben med lyde af fyrværkeri, skud og torden. Den får også lige et par omgange om dagen, altså såsnart vi har fundet en mindre antikvarisk radio, der faktisk kan afspille medieformater fra det 2100 århunderede. Her tænket specifikt på en radio der både kan spille radio og afspille CD'er (ikke nødvendigvis MP3). Vores gamle radio kan spille kasettebånd, hvilket ikke hjælper meget i denne situation. Kan godt være at kennelklubben ikke altid er helt med forrest i feltet på store dele af teknikområdet, men her er de alligevel oppe på beatet... Nå, men lydsiden er altså dækket godt ind, hvad prægning angår.

Hvalpene kommer nu også ind i stuen og lege. Her kan man opdage nye verdner i alt det der som vi endnu ikke har fået helt på plads i al flytteriet. De er meget nysgerrige og vil gerne undersøge deres omgivelser. Elsker at se dem futte rundt med de små antenner helt i vejret.

Vi begynder at få flere og flere henvendelser på kuldet, og det er så dejligt. Der er stadig hvalpe tilbage, som endnu ikke er blevet bestilt, så har man lyst til at give en af de små krudtugler et dejligt hjem, så kan det nås endnu.

Livet er dejligt med en hel flok hundehvalpe!