Sidder her 3 dage inde i de Olympiske Lege og bliver til stadighed forundret over sportsjournalisters tåbelige spørgsmål og reaktioner. Superfavoritten bommer helt vildt, og sjovt nok er det første han tænker på ikke lige at krænge sjælen ud for åben skærm i flere omgang på en million sprog... Straks bliver reporterne på stedet (du ved dem med mikrofoner der er bedre pelsede end de fleste polardyr) småbørnsfornærmerde og synes det er NOGET så mærkeligt at opfører sig sådan. Hvad pokker havde de tænkt sig?? Unge mennesker der har kæmpet frem mod et øjeblik i årevis, som ser det smutte ud af hænderne og derefter skal stille i offentlig gabestok og komme med forklaringer på spørgsmålet "Hvorfor vandt du så ikke i dag?". Klassikeren over alle klassikere. "Hvad gik der galt?". Sgu da irrelevant for den beskuende publik. Det vigtigste er da at helten er ved godt mod og klar til nye udfordringer til næste løb. Bliver ALDRIG klog på hvordan man vælger sine sportskommentatorer... Måske vælger man dem med de dummeste spørgsmål, krydret med endnu dummere følgespørgsmål... Ved godt at nogen siger at der ikke findes dumme spørgsmål, men i sportens verden beviser de gode reporterer gang på gang det modsatte. Hatten af for min store helt igen i dag, eller i går rettere sagt. Ja den gode Bjørndalen havde bommet sig langt ned i rækkerne på sprinten og startede derfor jagtstarten fra en lidet attråværdig position som nr 17. Mere end halvandet minut efter den førende franskmand. Men giver manden fortabt af den grund??? Næ nej, han kører på som gjaldt det livet selv, og ender som nr 5. Ingen medaljer denne gang heller, men sikken en pragtpræstation. Manden har vundet ALT hvad der er værd at lægge navn til, og alligevel giver han den en skalle fra en noget umulig position... Hvor var der mange der kunne lærer af dette!! Han viser så sit store format og sin erfaring med pressehåndtering, ved at stille sig op for åben skærm og erklærer at han gjorde sit bedste, og at der var ting som han fik til at fungerer bedre i forhold til den første konkurrence. Gratulerede også lige vinderen og roste den flotte sejr til svenskerne. Dybdeborende journalister gå hjem og vuk. Totalt udspillede af ligefrem ærlighed. Nu er det så lige at jeg må huske alle disse gode takter, når jeg selv bliver passeret. Chancerne er store for at det sker, og når det sker, så må jeg holde fast og huske titaner som Bjørndalen. Respekt!!
Sneen ønskes hen hvor pebberet gror, for gud ved hvilken gang i denne vinter. Endnu en C-prøve er aflyst på grund de store mængder sne som ikke har haft en chance for at forsvinde. Jeg håber til det sidste at lørdagens C-prøve på Lykkesholm kan gennemføres. Ikke de bedste forudsætninger for opstarten til B-prøve sæsonnen, så jeg sætter min lid til Loa's medfødte evner. Noget træningsprodukt kan man ikke kalde hende på nuværende tidspunkt. Det ville være at tage store ord i sin mund.
På solsiden ser det nu ud til at Soya's løbetid er lige om hjørnet. Ikke noget blod endnu, men hun begynder at hæve bag til, og den hævelse sætter sig traditionen tro også på høresystemet. Har aldrig forstået forbindelsen mellem ører og ægløsning, men historien viser tydeligt at det er tilfældet med Soya. Nå, men hvis alt går vel er hun parret inden måneden er omme, og så er der små i vente først i maj. Så kære Lars og Zeddi, den lange tålmodighed lønner sig, skal I se. Vi kommer snart til Holstebro!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar