En del kollegaer var på nuværende tidspunkt ved at indfinde sig. En del af disse underviser til dagligt de her adfærdsvanskelige børn med indlæringsvanskeligheder af en hver art, og jeg er ret sikker på at de drog en konklusion eller to, under observationen. Tror ikke noget at det pegede til min fordel... Nå men jeg fandt da ud af at bilen kunne bakke, men bare ikke køre fremad, så nu kunne flere af mine undrende kollegaer så være vidne til at min bil forsvandt længere og længere bort fra udkørslen, som det vist egentligt var meningen jeg skulle benytte for at komme ud af snehelvedet... En ualmindelig dejlig kollega, af stærk mand-typen kom til min undsætning. Grinet er ham undskyldt. Faktisk er der tale om selv samme kollega som for nogle mindeværdige uger siden, nærmest tog livet af mig med både dødbold og armbøjninger.
Grinet var da det samme. Han skubbede nu, ene mand mig og min Seat, fyldt med hunde fri af sneen, og jeg havde så mit hyr med at få navigeret ud af parkeringspladsen, mens manden lagde en brav skulder til og hjalp Seaten over alle forhindringerne. Lyder det som supermand? Ja, i den stund var det da noget nær det tætteste man kommer på den kappeklædte frelsende engel... Min kollega blev straks indstillet til "Månedens Medarbejder", men lykkedes ham vist at kaste nomineringen bort ved uforvarent, at tænde for en kogeplade hvorpå der stod noget plastik beholder. Hvad der kommer let, går let... Jeg har sagt det før og ment det hele tiden... Jeg er omgivet af superdejlige kollegaer!! Det er fedt at være lærer i sådan et miljø. Af hjertet tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar