Durin's Alfa males - Out and About

tirsdag den 26. januar 2010

Forbryderalbummet på plads.

Ja, så sker der lidt på bloggens layout igen. Den opmærksomme læser har sikkert bemærket de klassiske skønheder, der er tilføjet i venstre side. Den meget opmærksomme læser kender dem allerede, og den helt nye læser har måske brug for en lille introduktion.

 Først ude har vi Nanna. Kært barn har mange navne, og hun er af overslynglen på Præstø (ja, Hr. Kaas-Larsen, det var dem man tænkte på i den skrivende stund), blevet omdøbt til Anna. Man kan efter sigende ikke hører N'et når man går over et vist antal decibel... Hun har sin helt egen mening om hvordan ting skal gøres og alting skulle helst være gjort i går, så fuld rulle og så ikke så mange instruktioner. Selvstændig, kalder man det vist også. Every inch a workaholic. Elsker sofaen efter en begivenhedsrig dag. Kan et tricks med poten, når hun har brug for opmærksomhed. Er vist temmelig arveligt, for trickset går videre hos hendes børn, uanset hvem der er far. Charmerende, det er hun og min allerkæreste Nanna. En rigtig spicegirl (super sporty-spice), der sætter krydderi på tilværelsen her i huset. Ubetinget regent af de firbenede.

Så har vi Soya. Også et kært barn med knapt så mange navne. Hun er en engel på jagt. Med et minimum af træning er hun et naturtalent på opsamlinger. Hun VED bare hvad det drejer sig om, og hun tøver ikke et sekund når først hun er sendt. Hun er helt rolig uanset hvad jeg byder hende, og venter tålmodigt på at få lov.  Aldrig et pib eller en knaldapport. Hun bliver bare ved, og ved når hun er sendt. Every inch a will to please. At lystre er ikke noget vi har lært. Det er bare noget vi har lyst til... Nice-Spice er vist livets krydderi for hende.

Sidst men ingenlunde mindst, har vi Loa. Seneste skud på stammen. 2. generation efter gamle Sota. En rigtig dejlig hund at gå på jagt med. Den opmærksomme læser har sikkert bemærket begejstringen i undertegnedes indlæg efter hendes debut ud i apporteringens kunst. Jeg GLÆDER mig til at gå på prøve med den unge dame. Hun tegner lovende. Og så er hun lidt af en charmetrold. Every inch a Lady. Nogen synes hun er pæn og nogen synes det sikkert ikke. Jeg er ovenud tilfreds med hendes udvikling indtil nu, så det skal blive skægt at få talentet omvandlet til resultater her til foråret. All in one-Spice dækker vist bedst den unge dames brede vifte af muligheder.

Det er slynglerne. Nu venter jeg blot på at Soya skal gå i løbetid, så vi kan besøge Zeddi. Jeg ønsker mig nemlig så brændende et Soya barn. Nu har hun vist ikke tænkt sig at skynde sig med det, så jeg slår masser af koldt vand i blodet (ikke svært med de temperaturer vi har nu) og har masser af is i maven... Mmmm, gid det var vaniljeis... Med skovbærsovs til... Eller chokoladesovs... eller pandekager... Nå, men så blev jeg jo lækkersulten, så tak for idag...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar