Så har vi også prøvet det.

I dag var der skue i Århus, så jeg pakkede hunde og bil og forcerede en hulens masse snedriver, mens jeg kæmpede mig vej i morgenens mulm og mørke. Mere end en gang slog tanken mig, "er et skue i Århus nu også værd at havne i grøften for?" Svar: tydeligvis i hvertfald risikoen værd, for jeg vendte ikke om og kørte hjem... Og godt var det.

 Vel fremme ved hallen, slæbte jeg hunde senge og kravlegård og alt det andet man i sin, uudgrundelige, visdom mener skal til for at gøre dagen på et halgulv behagelig for de firbenede. Nu var det kun Loa som skulle i ilden, men jeg tog de gamle med, da jeg jo ikke kunne vide det mindste om hvornår man kunne regne med at være hjemme hvis vejret fortsatte. Og skulle jeg kører i grøften var det bedre at hundene alle var med. Trods alt. Så ingen stod derhjemme og ventede, hvis ting trak ud.

 Vejret var jo ikke med nogen af os, så ting trak lidt ud. Heldigvis kom en del hvalpe fra Birkebo, med deres glade ejere, så tiden gik ganske så hurtigt trods alt. Tøserne og jeg var jo på hjemmebane, da det jo var "vores" region som var vært, så det måtte udnyttes ;0). Vil bare lige sige at røde måtter er røde måtter uanset hvilken region der er vært, så det er begrænset hvilke fordele man kan have af hjemmebaner i det her game. Hundene var veloplagte og babybedømmelserne ente med at Million-Mille vandt og blev Bedste Baby hos flatterne. Tillykke til Anette og Mille!! Hun er jo propfuld af charme, den lille strik, så hun bliver skæg at følge fremover. BIM Baby blev forøvrigt hendes bror, som lignede en tro kopi af Anettes kære Albert, da han var i den alder. Jo tak, familiebåndene fornægter sig ikke ;0).

 Anette og Albert stod igen i Unghundeklassen, og Albert troede vist det var sommerskue han skulle til, for han var da troppet op uden pels. Fin i konstruktionen var han og løb flot gjorde han også, men nærmest ikke et strå på kroppen. Alligevel blev han toer i sin klasse, foran brormand Cato og Mette. Har sagt det før, ham kommer vi bestemt til at se mere fra!!

Beklager straks billedkvaliteten, men det er altså ikke nemt at få taget gode billeder i en hal uden blits. Med blits bliver billederne bare sorte, altså på mit kamera, så uden blits og en smule rystede... Synes nu jeg vil dele dem med verden uanset.

 Her er så et par billeder af de brødre tvende:

Albert og Anette

Cato og Mette

















Og hvad så med lille Loa? Hun var tilmeldt i CK klassen, og skulle op mod sin halvsøster Diana (smuk som altid) og en anden tæve som også er ældre end hende og langt mere færdig. Hårde odds for min tøs, men vi gik til fadet med krum hals. Efter devisen "it ain't over till it's over" showede min dejlige tøs det bedste hun havde lært, og var noget så dygtig. Hun synes det der udstilling er morsomt. Hun logrede med halen uanset hvor lang tid det hele tog, og det var en sand fornøjelse at stå i den anden ende af snoren. Alle 3 fik excellent og så skulle de placeres. Og sørme om ikke dommeren kom og gav Loa det røde bånd og sagde hun havde vundet klassen!!! Jeg var mildest talt målløs... Glad, men målløs. Smukke Diana blev toer, så der var jo ingen grænser for hvor glad man kunne blive. 2 Nanna børn på de øverste pladser. Jo denne dag var skam en af de gode.

 Æresrunde og hele pivetøjet og så var Loa og mig jo slet ikke færdige. Næ, vi skulle også ind og kæmpe med den bedste hanhund om at blive BIR (Bedst i Racen). Det tog EVIGHEDER for dommeren at få besluttet sig. Loa bare logrede og logrede... Så skulle vi løbe, så skulle vi stå, så skulle vi løbe lidt til, og pludselig var Loa BIR og det hele var slut!!! Målløs var ikke nær nok til at beskrive elevatorfølelsen i maven. Hold da op. 20 måneder og så BIR på den helt uofficielle måde. Det var dælme sjovt at prøve. Jeg har prøvet det et par gang med både Sota (min første flat - Mor til Nanna, Soya og Topper, mormor til Loa) og med Topper (Nanna's helbror som jeg måtte sige farvel til i August), men hvor var det bare herligt at stå der med min lille tøs. Det er nok ikke sidste gang jeg slæber hende afsted på udstilling. Hun bliver nu lige puttet i mølposen, til hun har sin 1. præmie i begynder på B-prøve, så jeg kan stille hende i brugsklassen. Indtil da, sparer vi på det der udstilling. Jeg satser på, at jeg kan stille hende i brugsklassen til flatcoats forårsarrangement på Sjælland. Det kunne være noget så fint at debuttere i klassen der. Dommeren var en Golden dommer/opdrætter fra England, som vist også må dømme flere racer i England. Hun kom over efter BIR var afgjort og sagde tak til mig fordi jeg havde vist Loa. Så har man også prøvet det. Hun synes hun var meget elegant og havde rigtigt gode bevægelser. Var man lige stolt der et øjeblik eller to?

 "Ulempen" ved at blive BIR er, at så skal man vente en hel masse på at konkurrere med de andre retrieverracer om at blive BIS. Så backing koret vendte alle snuderne hjemad (hvilket jeg også havde gjort hvis jeg kunne) og så sad jeg og kiggede på Goldens til det blev tid. I BIS var lille Loa kommet i noget fornemt selskab, så hun sluttede fuldt fortjent som BIS 4 ud af 4. Hun fik en rigtig flot kritik og jeg blev rost for hendes fine bevægelser og glade attitude. Jeg var pavestolt af Loa Lækkerbid. Hun gjorde sit bedste hele vejen og slappede af i kravlegården, når hun ikke var på. En stor fordel når dagen er lang. Her er så dagens billede af vinderen. Kvaliteten er også her dårlig og det beklager jeg.

Vi fik en monsterstor pose med guffer fra Oliver's Petfood med hjem. Den vil bringe lykke i mange omgange til både vinder og vandbærere her i huset.

Nu har jeg så måttet lave en præmiehylde til den unge dame...

Ihhh, hvor er det helt fantastisk med pynt i stuen.