I gang kom såten, trods manglende kendte ansigter og poter, og da det jo kun var kokkene som man måtte skyde så var skytterne en anelse tilbageholdende. Eller også var det beskeden på morgen parolen om at skød man en høne ved en fejl, kostede det en flaske snaps... Hvad det end var, så sejlede ca 15 store fine kokke hen over hovedet på både Loa og mig, og de fløj alle raske videre efter skytterne havde haft chancen. Et smukt syn, men ikke noget der gav en hulens masse arbejde til den unge dame. Det tog hun nu pænt og med ophøjet ro. Dejligt.
Efterhånden som såterne blev afviklet blev der skudt flere fine kokke og en del af dem havnede også i "vores" område, så Loa blev sat på arbejde. Hun er ikke helt skarp til at følge fuglene hen over himlen endnu, men hun er drønskarp med næsen på efterapporteringerne. Der var meldt 3 i et område og hun fandt selvfølgelig 4. På trods af at hendes tåbelige fører forsøgte at saboterer arbejdet ved at kalde og fløjte hende hjem, "da vi jo var færdige". MAN SKAL STOLE PÅ SIN HUND!!! Trods hendes ringe erfaring, så viste hun rigtigt gode takter og jeg glæder mig til vejen til A-prøverne er klar. En af hendes fineste paradenumre var en anskudt kok, som hun måtte forcerer et hegn med fire tråde for at få fat på. Uanset den gode kok sprællede og flaksede, tog hun uden tøvet rigtigt fat om fuglen og bragte den fint hjem. Den lille æresrunde er hende tilgivet. Han var også en fin fugl at vise frem. Hun opførte sig pænt hele dagen og holdt hovedet koldt selv da det lakkede mod enden. Det rørte hende ikke at de andre hunde arbejdede om ørene på hende, og hun gjorde hvad hun blev bedt om i fin stil. Dejlige Loa Lækkerbidsken.
Resten af weekenden blev brugt i gode venners lag på Bogø. Luksus at blive forkælet med god mad og Toms Chokoladeskildpadder. Manden, der opfandt dem skylder mig efterhånden mere end et par bukser... Og det samme gør ham der fandt på at lave en skildpadde is... Dem og deres gode ideer... Sgu ikke nemt at holde nogen form for linje, med sådanne fristelser i omløb!!
Og så var der jo lige dagen i dag. Dagen hvor jeg var eksamensvagt (eller rettere terminsprøvevagt). Noget med at følge en masse unge mennesker på toilettet i tide og utide, at ikke svare på nogle faglige spørgsmål, at flintre rundt med papirark i 2 farver, en til kladde og en til indskrivning, noget med IKKE at tage sko på med hæle der klapre, og noget med absolut tyyyyyssssstnad, så de unge mennesker kan hører dem selv tænke. Nogen i vagtstaben benyttede lejlighed og rang til at stjæle smagsprøver af den buffet af slik, kage, frugt og andet godt som de hårdtprøvede elever havde medbragt. Man skulle tro de var bange for at sultedøden skulle sætte ind under d 4 timer lange prøve. Dette skete dog ikke. Men drikker man meget vand, så løber det vist lige igennem, for et stort antal elever måtte på potten flere gange end en i løbet af prøven. Fik straks flashbacks til min egen tid på den side af bordet, og tænkte tilbage på en tid med Marabouchokolade og Evers tyggekarameller. Det var det eneste der duede. Jeg husker tydeligt suget i maven og den der bobbel fornemmelse, hvor jeg var i en bobbel og resten af verden var borte fra min bevidsthed. Et blik rundt i salen i dag afslørede med al tydelighed at det med bobler også eksisterer i dag. En kollega spurgte om ikke jeg synes det var kedeligt at være vagt, men nej, det var det ikke. Det var fascinerende mere end noget andet. At se de unger jeg normalt koster rundt med til fodbold, basketbold og ja, dødbold sidde i en sal der emmede af nervøs koncentration, og kæmpe det bedste de havde lært med, vinkelmåler, passer, kuglepenne og linialer var en helt fantastisk oplevelse. De fleste altså... Så var der jo lige dem der stod af inden toget for alvor var kommet i gang, og brugte resten af tiden til at pille næse, og det der var værre... I absolut tttttyyyysssstnad, forstås...
Om det er på jagt eller til prøve, det handler om at præsterer når det gælder. Det er jo der det tæller mest.
Her har i så et billede af Soya, som ikke mener det er tid til at gå i løbetid endnu. "All good things comes to those who wait..." Som man siger der ude længere mod vest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar