Når alderen trykker...

Ja, det er så den eneste ulempe ved at omgås teenagere til dagligt... Man bliver jo nærmest betragtet som et omvandrende Danefæ (utvivlsomt af flere årsager end godt er...), som gik barfodet i skole med både Tollundmanden og Grauballe manden, gennem sne i juni og købte kandis for 1 rigsdaler...

 Ikke meget ændrer sig vel nogensinde hvad det angår. Det som gør det hele en smule værre i dag er at jeg faktisk føler mig som en der gik barfodet i skole med både Tollundmanden og Grauballe manden, gennem sne i juni og købte kandis for 1 rigsdaler. Det er der så en årsag til. Forbi er de tider hvor man kunne drikke sig plørefuld både fredag lørdag og søndag og stadig sidde dugfrisk og lære en masse vigtigt mandag morgen. Forbi er de tider hvor en skade i håndbold var overstået på to dage (når den var slem). Forbi er de tider hvor jeg kunne løbe solen sort uden at lyde som et damplokomitiv... Eller ved nærmere eftertanke, så tror jeg aldrig jeg har oplevet det sidste...

Nå, men alderen kræver sin ret, og det bliver så smerteligt tydeligt når man har løbet rundt og spillet dødbold og indendørs fodbold i ca en time, sammen med en flok 9. klasses drenge. Av. Valgte den mindst udsatte post på mål, da jeg aldrig har været fodboldsekvilibrist, men ganske så ofte i min skoletide har hamret foden i asfalten i stedet for at ramme bolden. Kunne skrive en disputas om tåhylere den dag i morgen og få en Phd i emnet med udmærkelse. Og dagen i dag mindede mig om det smertelige faktum at form var noget jeg var i en gang, og at den runde form er forbeholdt bolden. Ikke formålstjenesteligt at man er rund, selvom det jo også er en slags form at være i... Nu er jeg ikke rund nok til at fylde et helt mål ud, og slet ikke adræt nok til at stå i vejen for alle de bolde der blev sparket ind i målet, så jeg måtte fra tid til anden skifte hold således at den "tunge" byrde belastede begge hold ligeligt... Vil blot for en god ordens skyld lige på pege at det faktisk lykkedes at få et par (enkelte) redninger ind som ville have gjort Schmeichel grøn af misundelse... Mindst...

Nå, men så havde jeg jo en noget så sadistisk kollega, som insisterede på at spille dødbold med en regel om at man skulle tage 5 armbøjninger hver gang man blev ramt for at komme fri, hvorefter han så sit snit til at ramme undertegnede, som så måtte i gang for øjnene af en gymnastiksal fuld af elever... Han er IKKE indstillet til månedens medarbejder... Jeg svedte og løb, og kastede mig rundt og svedte og løb noget mere og blev ramt RIGTIGT mange gange, og lavede RIGTIGT mange armbøjninger... Og bandede RIGTIGT meget, altså indvendigt... Man er dog nødt til at holde en vis pli når man er i selskab med letpåvirkelige unge... Har tænkt mig at marcherer ind på lederens kontor imorgen og kræve risikotillæg for timerne jeg er idrætslærer... Det er da det mindste at forlange!

 Al den fysiske aktivitet har sat sine spor. Mælkesyrer til op over begge ører, og en muskel i den ene balle som er forstrakt og derfor gør ondt på den der måde at man kommer i tanke om hvor gammel man er når man bukker sig ned eller løfter det ene ben... Det skal da være noget af et risikotillæg som skal dække sådanne gener, siger jeg bare!!

Nu har jeg lige 2 timer imorgen og så er det weekend!!