I det røde felt...

Ja, nu er der vist ingen der kender mig godt, som tvivler på at jeg har temperament. Nogen ville måske endda mene at det havde været bedre i overensstemmelse med sandheden, hvis jeg var født rødhåret med flammende grønne øjne. Dette er jo ikke helt tilfældet... Genetikken har max kunnet svinge sig op på noget brunt hår og grågrønsgrums farvede øjne, men krudtet er så lagt på temperament i spandevis i stedet. Jeg synes ellers jeg kan lægge bånd på det meste, (ja, jeg mener alvor, nej, der skulle ikke grines, nej, jeg var ikke hverken ironísk eller sarkastisk...) men en gang i mellem sker der ting, der bare får alle målere til at gå i rødt. Kan være ting, der ikke virker, kan være ting, der ikke gør, som jeg vil have det, kan være folk der siger ualmindelig dumme ting og listen fortsætter i den dur... Sne findes også på listen, et sted i mellem lortecyckler, der ikke kører hurtigt i modvind, og plæneklippere, der ikke kører flere dage i træk pga overophedning, min far ved, hvad jeg snakker om her. Som oftest ringes, der til teknisk support (læs: min kæreste, tålmodige far) hvorefter livets uretfærdighed nr 1 beskrives behørigt detaljeret i farverigevendinger og en af og til forhøjet volumen. Teknisk support har, som så mange andre support enheder, et par standard vendinger, som oftest løser det meste. Vil lige her indskyde, at når måleren står i det røde felt, er fornuften som regel helt i bund, og kemien har taget styringen. Ikke et egentligt forsvar, men fakta.

 Nå, men for nu at vende tilbage til det her med sneen, så havnede måleren i særdeleshed i det ildrøde felt i dag, og uanset øjnene mest er grumset, så kunne de brænde huller i luften i dag. Lad os starte med begyndelsen. Man står ukristeligt tidligt op, da det er sidste skoledag inden Jul, og Cremen af Danmarks ungdom, skal derfor sendes ordenligt på juleferie. Man har derfor med bragt hjemmestrikket quiz og nissehue til formålet. Snuen er ikke væk endnu (og smagsløgene er stadig på ferie), så det der Rudolf look, med en anelse mere poser under øjnene, var lige i vinkel dagens opgave taget i betragtning. Altså nissehue, quiz og rød næse, tjek, så var vi vist også klar. Ungerne gættede og grinede og hyggede sig gevaldigt, til det var på tide at lukke dem ud igen. Med pebernødder og mandariner i maven, blev der sagt god jul og under festlig hurlum hej blev skolen tømt, og mit hjerte bristede en smule. Kommer til at savne de møgunger noget så forfærdeligt.

 Videre i dagens program (vi kommer straks til indslaget med sneen og det røde felt), så stod den på julefrokost med kollegaer, men uden smagsløg, hvilket selvfølgeligt ikke forhindrede mig i at spise en helt obskøn mængde hjemmelavede pebernødder, slik, julemad og andet godt. Og mens vi spiste og sang (sange på vendsysselsk - går bedst med en masse snaps, går slet ikke på vand) dalede sneen ned så fint. Så tog vinden til, så blev fnuggene større, så tog vinden af igen, så blev fnuggene større og så var det tid til at køre hjemover. Brun sæbe var tilbage på kørebanen, så det tog sin tid at trille fra Grenå og hjem. Men hellere det end at ende i grøften. Savnede min gamle Volvo med pigdækkene et kort øjeblik.

Kommer således hjem og finder indkørslen, som vel er 300 meter lang dækket af sne godt 30 cm i højden... Seaten kviede sig og her er det så måleren arbejdede sig opad i mod det der felt. Jeg har vist glemt, hvordan man kører i sne og havde ikke fart nok på, og sad så fast og så tog begivenhederne for alvor fart. Så sad jeg fast til den ene side, så sejlede bilen til den anden side, så bakkede jeg og så gjorde jeg alt forkert og så stod røgen ud af ørene... Fattede en skovl og under møje og besvær og meget med tænders gnislen (ønsker mig vist mere end to nye tænder til jul på den konto) gravede jeg som besat.

Ud fløj gloser som ville have gjort et helt sømandshjem en smule rosa i kinden og jeg er sikker på at der var en helt naturlig årsag til at naboerne holdt sig inde... Kors ,hvor var jeg dum og kors, hvor jeg dog bandede...

Ønskede sneen hen hvor peberet gror, ønskede mig hen hvor sneen ikke er, ønskede jeg kunne trylle (for gud ved hvilken gang i mit liv)

og ønskede, ikke mindst, at jeg havde den der stærke, super dejlige kæreste, som kunne have reddet mig ud af pinen og klaret ærterne sådan på den perfekte måde... Han dukkede så ikke op ved denne lejlighed, og det var sikkert godt det samme. Tror ærlig talt, han havde vendt den kridhvide ganger og var suset, alt hvad remmer og tøj kunne holde, i stikmodsat retning, efter at have været vidne til den mere eller mindre frivilige optræden i menneskelig dumhed. Mange havde vel været meget smartere end mig og havde ladet kareten stå og gået hjem, men her var det så min anden egenskab, som jeg har fået til overmål i vuggegave, satte ind med besked. Stædig som få, skulle jeg død og pine have bilen til at makke ret og lodset ind i garagen. Mindre kunne ikke gøre det, så det var bare at slås som besat til det lykkedes... Tror den gode herre, oppe over skyerne, har kigget ned på sin skabning i dag og tænkt jeg skulle have lidt hjælp til selvhjælp, for pludselig snurrede bilen rundt og havde næsen i retning mod vejen igen.

Og så gjorde jeg hvad 99% af alle jer der læser dette sikkert havde gjort fra starten, nemlig kørte ned til vejen, vendte rundt og gav den gas op ad indkørslen og 2 minutter efter hold bilen i garagen... 30 minutter af mit liv jeg aldrig får igen og et par bandeord jeg nok havde levet godt med aldrig at have brugt... Læringen jeg tager med mig? Gi' den gas!!

Al nød og elendighed til ære, så var det sidste skoledag, hvilket betyder at jeg nu kan gå på juleferie og nyde tilværelsen de næste 14 dage! Det er længe siden jeg kunne det, så det vil jeg nyde. Hundene og jeg suser til Sjælland og fejre Jul i familiens skød, som sig hør og bør. 
 
 

Lur mig om ikke der kan snige sig en slyngeljagt ind, mens vi befinder os på øen.

Til stor glæde for (N)Anna, som sender en speciel julehilsen til (H)Ella med håb om snarligt gensyn... Jeg vil se om jeg kan huske at få mit kamera med, hvis vejret bliver godt. Det er intet så godt som en jagt med slyngler...

GLÆDELIG JUL