De særligt indviede vil vide at jeg tjener til det daglige brød ved at arbejde som lærer på en skole her på Djursland. De særligt indviede vil goså vide at jeg ELSKER dette arbejde. Og her mener jeg hele pakken. Møgungerne, de søde børn, de dygtige, dem som skal have mere hjælp, de store, de små og alt derimellem! Vist er der dage hvor jeg falder tidligt i søvn, men jeg vågner altid med den der kriblen i maven, og kan næsten ikke vente med at komme igang med dagen. Frygteligt veltilpasset, og helt i vater. Jeg ved det lyder frelst i nogens ører, men til dem kan jeg kun sige, find det der gør dig allermest glad og gør det til din karriere... Så ved du hvad jeg mener. Det er i grunden ikke sport frelst og det er alle forundt. Jeg troede aldrig jeg skulle have et job, som jeg i den grad elsker alle dele af, men kan jeg finde det, så kan alle!!
Hvad er det så der er så skønt? Ungerne!! Uden tvivl, ungerne. Cremen af Danmarks ungdom! Jeg er også velsignet med fantastiske kollegaer, og de fortjener også en del af rosen her, men ungerne står absolut for den største bid af fascinationen ved at værer lærer.
- Når man skal holde masken fordi: Napoleon angiveligt tog bussen til Rusland med alle sine mænd og kanoner, kravene til at være dansk statsborger omfatter risengrød, kaffe, bajere og fodbold eller hoben af revolutionære bliver beskrevet som lidt sure over tingenes tilstand.
- Når man kl 12.00 lyder umiskendeligt som Bonnie Tyler fordi: 10 gange "Sæt dig på din plads" + 50 gange "Ti stille" + 4 gange "Nej, man går på toilettet i frikvarteret" ikke bør ytres i decibel mindre end jordskælvsstyrke for at trænge igennem hormonvæggen.
- Når man for 3. gang beder om en forklaring på, hvorfor de rigtige bøger ikke er havnet i skoletasken.
- Når man for 20. gang får spørgsmålet "Men hvad skal man bruge det til hvis man skal være (her indsættes erhverv efter egen overbevisning)...?"
- Når det hele er lærerens skyld.
Når alt ovenstående og lidt til er hverdag, er det så mærkeligt at man elsker sit job? Nåja, det er måske ikke alle forundt at finde den menneskelige udvikling fascinerende i den grad, men for mig er det lykken! Man ved aldrig hvad dagen bringer og både i fredelige stunder og konfrontationer er der læring at tage med sig. Elsker det, elsker det, elsker det...
Hvis nogen tvivler på mit ord, så er det jo blot at konstaterer at klokken er 16.15 en lørdag eftermiddag, og det fedeste jeg kan tænke mig i denne stund er at skrive et indlæg i min blog om... Mit arbejde... Case closed....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar